Dagens podcastepisoden er meget særlig. Først og fremmest fordi, jeg optog det med interviewpersonen siddende lige overfor mig hjemme i vores stue. Men også fordi, jeg kender vedkommende rigtig, rigtig godt. Det er nemlig min lillesøster, Kirstine Martiny, som har valgt, at hun gerne vil dele et uddrag af sin historie med jer.
Kirstine var i flere år meget alvorligt syg med anoreksi. Det er ikke noget, jeg har skrevet om her på bloggen tidligere, for selvom det naturligvis har præget hele vores familie, og på mange måder har gjort mig til den, jeg er i dag, er det først og fremmest Kirstines historie at fortælle. Det har hun selv taget initiativ til nu, og jeg håber, I vil tage rigtig godt imod hende.
I interviewet taler vi blandt andet om, at blive rask fra en spiseforstyrrelse og de forskellige stadier, der kan være. Kirstine fortæller om det at gå fra at være en “rask” anorektiker, som stadig havde et meget kontrolleret forhold til, hvad hun spiste, til at kunne leve et liv, hvor sygdommen intet fylder. I dag er Kirstine nemlig fuldstændig rask fra sin spiseforstyrrelse. Og jeg vil vove at påstå, at hun har et langt sundere forhold til sin krop og kost, end de fleste unge kvinder har i dag. Hvis I ligesom jeg også har dage, hvor I kigger jer selv i spejlet og ønsker, at jeres maveskind, lår, bagdel – you name it – så anderledes ud, er dagens podcast altså også til jer.
LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP
I denne episode kan du høre om…
… hvordan Kirstines spiseforstyrrelse byggede sig op
… hvordan Kirstines ego styrede hendes hverdag
… hvorfor hun blev hjemmeindlagt
… følelsen af at have kontrol, og hvordan den var et tema gennem Kirstines spiseforstyrrelse
… hvordan Kirstines spiseforstyrrelse stadigvæk kontrollerede hende, selvom hun var normalvægtig
… at gå fra at være en “velfungerende anorektiker” til er være helt rask.
… rejsen til at blive rask fra en spiseforstyrrelse
… hvorfor det er så vigtigt at turde åbne op
… hvordan Kirstine har lært at elske sin krop
… at man kan blive 100% rask.
LYT OGSÅ TIL: Alternativ behandling med Katrine Birk, Hormoner og den kvindelige cyklus med Laura Grubb eller At skrue op med Avalon Khan
Nævnt i podcastet
Center for Eating Disorders
Martiny Podcast Season 3 Episode 2 om Intuition og Ego
Find Kirstine her
Instagram: @Kirstine_Martiny