I dag har vi åbnet for salget af Atelier Aarhus 2021-kollektion. På vores webshop kan du tage et nærmere kig på produkterne, som vi har brugt det sidste år på at udvikle.
Vores ønske med Atelier Atelier er at designe unikke kontorartikler, der kombinerer funktionalitet og æstetik. Til kreative praktikere, som sætter pris på gennemtænkt design.
De populære kalenderbøger er hjørnestenene i sortimentet, som vi hvert år optimerer og videreudvikler på. Derudover har vi langsomt udvidet vores produktportefølje, og i år er vi blandt andet stolte af at præsentere vores første notesbog.
Atelier Aarhus
De sidste fem år har jeg drevet virksomheden Atelier Aarhus sammen med min gode veninde Mette. Det startede som et fælles kreativt projekt i forsøget på at lave den kalender, vi savnede – og det viste hurtigt, at vi ikke var de eneste!
Siden 2016 har vores kalender fundet vej til mange tusinde skriveborde over hele Danmark, og det gør mig simpelthen så glad og stolt. Derfor er det altid ret særligt, når vi åbner for salget af næste års kollektion og håber, I er lige så vilde med designet som os.
Kontorartikel kollektion 2021
Atelier Aarhus’ 2021-kollektion 2021 består af en dagskalender, ugekalender, en notesbog, bogmærker og en række klistermærker, der kan bruges til at skabe bedre overblik.
Her kan du læse mere om de enkelte produkter og tankerne bag:
Dagskalender
Atelier Aarhus dagskalender kan let tilpasses dit personlige behov. Den er til dig, som ønsker at samle to do-lister, aftaler og tanker. Dagskalenderen dækker hele år 2021 med én dag per side (fælles side til weekenddagene). Designet samler dine kort- og langsigtede planer og har plads til alt fra månedens drømme og intentioner til dagens huskelister.
Ugekalender
Atelier Aarhus’ ugekalender er designet med fokus på funktionalitet og æstetik. Kalenderen dækker hele år 2021 med én uge per sideopslag. Den lille ugekalender sikrer, at du bevarer overblikket og er let at have med på farten.
Notesbog
Atelier Aarhus’ notesbog er første bud på en mere funktionel notesbog. Den kan bruges til daglige todo-lister og notater eller være smukke, minimalistiske rammer for en dagbog, barnets bog, rejsedagbog, opskriftssamling mm. Notesbogens design har fokus på brugervenlighed og overblik, og kommer derfor med nummererede sider samt en tom indholdsfortegnelse, som brugeren selv kan udfylde.
Stickers
Vores stickers kan bruges til at sætte et mere personligt præg på Atelier Aarhus’ kalenderbøger. Brug dem til at markere mærkedage og planer, som dekoration eller til at give et bedre overblik ved hjælp af farvekodning. Stickers fåes både som “dots” i farven “rust” og “antik” samt som ikon stickers med dekorative ikoner.
Bogmærker
Disse tynde bogmærker er perfekte til at sætte et mere personligt præg på Atelier Aarhus’ bøger. De kan nemt påsættes for at markere sider og give et bedre overblik. Bogmærkerne kan bruges igen og igen, og de patinerer smukt over tid.
Bundles med kalender og notesbog
Hvis du ønsker fordelene ved Atelier Aarhus’ kalenderbøger og den funktionelle notesbog har vi samlet produkter i to forskellige pakker:
- Et bundle med dagskalender, notesbog og bogmærker.
- Et bundle med ugekalender, notesbog og bogmærker.
I disse pakker får du produkterne samlet med den besparelse på 15%.
Inspiration til brug af Atelier Aarhus produkter
Personligt har jeg her i 2020 brugt både dagskalenderen og ugekalenderen i min hverdag, og de er virkelig et godt makkerpar til at skabe overblik.
Dagskalenderen bruger jeg som et arbejdsredskab, notesbog og en dagbog med plads til mål og refleksioner.
Ugekalenderen bruger Simon og jeg som en fælles familiekalender. Den ligger i køkkenet, og så skriver vi alle vores aftaler i den, så vi bedst kan strukturere vores hverdag.
Notesbogen har jeg så småt taget i brug. Jeg har planer om at bruge den som en “barnets bog” til Otto, og så har jeg også min egen notesbog, som jeg bruger til at skrible mine tanker og idéer ned.