Bæredygtighed er et emne, der fylder mere og mere hos de fleste. Vi forsøger at leve mere “grønt”, når vi spiser mindre kød, affaldssorterer, sparer på vandet og dropper flyet. Men vidste du, at den måde, du investerer dine penge kan gøre en langt større forskel?
Det er et af de budskaber, Christian Thisgaard præsenterer for os i denne podcastepisode. Han har mere end 10 års erfaring fra lederstillinger i den finansielle sektor, i år gik han selvstændig med virksomheden Greensavings, hvor han beskæftiger sig med bæredygtig investering og rådgivning af private investorer.
Christian er gift med Christinna, og sammen bor de i en træhytte sammen med deres datter. Familien har de været på en rejse mod et mere bæredygtigt liv, og det har sat aftryk på både deres private og professionelle liv.
I denne episode deler Christian ud af sin store viden om bæredygtighed og aktiemarkedet. Lyt med, hvis du vil blive klogere på, hvordan du kan gøre en positiv forskel for verden og din opsparing.
LYT OGSÅ TIL: Selvomsorg med Fulvia Kryger, En ny begyndelse – sæsonafslutning eller episoden med Christians hustru: Bæredygtig og langsom livsstil med Christinna Thisgaard
At finde sin egen vej med Bæredygtig investering med Christian Thisgaard
Find Christian Thisgaard her:
Hjemmeside: www.greensavings.dk
Instagram: Greensavings.dk
I denne episode kan du høre om
… Christians karriere vej, og hvordan den tog et sving, da han blev far
… Hvordan han startede sin virksomhed Greensavings, som beskæftiger sig med bæredygtig investering.
… Hvad en bæredygtig investering er.
… Hvordan man kan vurdere, hvorvidt en virksomhed er bæredygtig.
… hvordan vi både kan forbruge og investere, så det gør en forskel.
… hvor stor en forskel det kan gøre, hvis du investerer bæredygtigt.
… gode råd til, hvor du kan starte, hvis du vil investere mere bæredygtigt.
… er bæredygtig investering en trend?
… konkrete råd til, hvordan du kan investere mere grønt.