Malene Arvin gæster denne episode til en snak om livet som selvstændig, mor, forbillede, danser, yogi, kæreste og alt muligt der imellem.
Malene er oprindeligt uddannet professionel moderne danser men ændrede kurs, da hun for lidt over et år siden åbnede YO studios i Århus. Et nytænkende yoga- og træningscenter, der byder på alt fra yoga og ballet til sveddryppede intervaltræninger. Da Malene slog dørene op til sit drømmestudie var det med en søn på blot 2 måneder på armen, og hun har siden da balanceret et nyt liv som selvstændig og mor – noget, hun mestrer med ynde og positivitet på trods af de uundgåelige udfordringer.
Man bliver altid mødt af det største smil, når man træder ind i YO, og derfor var jeg nysgerrig efter at høre mere om, hvordan Malene bevarer sin positive energi, samt hvordan hun håndterer de dårlige dage, som ingen af os kan være foruden. I podcastepisoden tager vi desunden en dybdegående snak om sundhed og balance. Malene deler sine tanker om, hvordan hun mener, mange i dag træffer valg omkring motion og kost på grund af, hvad vi gerne vil, at verden skal tænke om os, i stedet for hvordan, vi gerne vil føle selv. En kompleks debat, som jeg er sikker på, at mange af jer vil finde interessant.
LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP
I denne episode kan du høre om…
… at uddanne sig til professionel moderne danser
… at finde bevægelsesglæde og en sund balance
… at ønske stabilitet i sit liv og droppe solokarrieren
… at beslutte sig for at åbne et yogacenter halvvejs inde i sin graviditet
… det første travle halve år med både ny baby og ny virksomhed
… at bevare troen på, at man altid kan finde en løsning
… hvordan Malene ønsker at påvirke sin søn gennem sine valg
… at bevare et positiv sind og være taknemmelig for det, man har
… hvad, der for Malene er en sund balance
… madvalg og det at finde den rigtige kost til dig
… at gøre yoga menneskeligt og lettilgængeligt.
LYT OGSÅ TIL: En rejse mod selvkærlighed med Carla Mickelborg, Et liv med yoga med Lisbet Nicholaisen eller Den kreative og krævende skriveproces med Natasja Erbillor
Find Malene Arvin her:
Instagram: @malenearvin & @yostudios