Det lækreste måltid med chilimarineret satay
De her chilimarineret satay smager simpelthen SÅ godt efter en tur på grillen. Og selvfølgelig gør de det. Marinaden er nemlig intet mindre end fantastisk! Med bl.a. chili, kokosmælk, soya og karry som smagsgivere, sikrer marinaden, at du lækkert, saftigt og velsmagende kød.
TIP: prøv også lakse satayspyd eller filippinsk adobo kylling
Tilbehør til chilimarineret satay
I denne opskrift serverer jeg grillspydene med en lækker blomkålscouscous, rugbrødscroutoner og en simpel myntedressing. Det giver et skønt og overdådigt måltid, der heldigvis er overskueligt og forholdvis simpelt at lave.
Der er dog et hav af muligheder, hvis man gerne vil sammensætte grillspydene med noget andet tilbehør. Her kan jeg særligt anbefale min mangosalat med chili (hvis man ikke får nok i marinaden!) og en lækker peanutbutter sauce. Man kan også sammensætte med en mere klassisk salat såsom min salat med edamamebønner og boghvedekerner.
Opskrift på blomkålscouscous
Som tilbehør til de chilimarineret satay spyd laver jeg en simpel men lækker salat – eller blomkålscouscous som man kalder det. Her hakker eller river man blomkålen så groft eller fint, som man har lyst til. Derefter tilsætter man de resterende ingredienser, der sagtens kan varieres alt efter, hvad man lige har derhjemme. Jeg vil dog virkelig anbefale at holde fast i salatdressingen med bl.a. honning og dijonsennep – den er nemlig virkelig med til at give denne salat prikken over i’et!
TIP: prøv også min opskrift på krydret blomkål med tzatziki eller en speltkernesalat med ristet blomkål