I dagens podcastepisode har jeg fået besøg af en af de mest efterspurgte gæster: Mia Gardum. Vi taler om spændende emner såsom at holde en digital detox og at have en plantebaseret livsstil. Og så deler Mia selvfølgelig lidt om sig selv: hvordan hun startede sin blog, hvad hun drømmer om og hvordan det er at være særligt sensitiv.
Det sidste år er hun og jeg blevet gode veninder, og da jeg startede mit podcast, var hun en af de første, jeg skrev på listen over personer, jeg gerne ville interviewe. Mia er nemlig et af de mest inspirerende mennesker, jeg kender. Hun er klog, dygtig, passioneret og helt igennem god – I ved, sådan én person, der giver en lyst til og mod på at være et endnu bedre menneske. Forhåbentlig er dette også følelsen, I sidder tilbage med, efter I har lyttet med i dag!
LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP
I denne episode kan du høre om…
… at være en internet-nørd
… hvorfor Mia endelig startede sin blog
… hvordan hun fik så hurtig succes
… at gå på digital-detox og at vælge en plantebaseret livsstil
… om moderne veganisme
… Mias kommende kogebog
… hendes planer og drømme for 2016
… hvad det vil sige at være særligt sensitiv
LYT OGSÅ TIL: At være skilsmissebarn med Ida Blom, Grøn omstilling, bæredygtighed og økologi med Emma Slebsager eller At leve med hjertet i front med Cille Veje
Find Mia her:
Instagram – @miagardum & @refugium_