“Nu er jeg rigtig voksen, var?”, spurgte jeg hele selskabet om i søndags, da jeg havde inviteret familien til fødselsdagsfest. Der er altså et eller andet rigtig voksent, selvstændigt måske, over at sende invitationer ud (til sine forældre!) og holde fest, uden at der er andre, der har styringen.
Måske nogle af jer skal holde fest inden længe eller overvejer et alternativ til den klassiske julefrokost? I så fald vil jeg i dag dele min fødselsdagsmenu med jer, så I kan I lade jer inspirere. Vi var omkring 15 mennesker, og da det kan være en større mundfuld at lave mad til så mange mennesker (især når man har eksamener hængende over hovedet…), valgte vi en nem menu, hvor det meste kunne forbedres dagene forinden.
Fødselsdagsfrokostmenu til 15
2 rugbrød
20 grovboller
2 kg fiskefrikadeller med remoulade & citronskiver
Fad med tyndskåret, lufttørret skinke
Bræt med 2 forskellige oste & balcamicosirup
Kyllingesalat med mozzarella og figner æbler, dobbeltportion
Kold linsesalat med vaniljemarineret mango og sprødstegt skinke
Kagebord
Bønnebrownie
Banankage med boghvede
Cremefraice, flødeskum og friske granatæblekerner til drys
Selvom jeg allerhelst vil lave alt fra bunden, gider jeg heller ikke at stresse. Det skal være hyggeligt at holde fest, og man skal både have tid til at nyde at forberede maden og gæsternes selskab mellem retterne. Derfor slap vi nemt uden om de steder, hvor vi bedst kunne komme afsted med det.
Vi købte 2 økologiske “shake and bake” kernerugbrød fra Levevis, og satte dem over om morgen, så de stadig var lune, da gæsterne ankom. De er utrolig nemme at lave, og smager fuldstændig som hjemmebagt rugbrød – det vil sige hundrede gange bedre end dem, man kan købe i butikkerne. Derudover købte vi 2 kg fiskefars og hjemmelavet remoulade fra vores nabo, Fiskehandleren på havnen ? De blev stegt om morgenen og vamet igen lige inden servering sammen med bollerne.
Salaterne er nogle af mine favoritter fra min kogebog “Skønne salater & vidunderligt tilbehør”. Den bedste kyllingesalat, jeg kender til, samt en mægtig salat, der får alle til at genoverveje deres forhold til linser. Begge salater smager forrygende og er altid et kæmpe hit, både som en del af en buffet eller som en måltidssalat. Fordel ved dem er også, at de kan tilberedes dagen forinden, så det eneste man skal gøre på selve dagen er at tilsætte friske salatblade.
Kagerne til eftermiddagskaffen er ligeledes kogebogsfavoritter. Den lækreste brownie lavet på sorte bønner (ja! Du læste rigtigt, men det er slet ikke til at smage) og en svampet banankage med med boghvede. De er snuppet fra bogens dessertafsnit, og de er også valgt, fordi de kun bliver bedre af at hygge sig en dag eller to i køleskabet.
Øj, det ser lækkert ud! Hvis det ikke var fordi vi skulle hjem til jul i weekenden, og vi derfor ville have en masse mad tilovers, hvis vi gik ud og købte ind til ovenstående lige nu, så ville jeg være svært fristet.
Jeg må simpelthen eje din bog, for jeg vil ikke kunne vælge en af disse fire opskrifter ud! 🙂
det er jeg glad for at høre Charlotte! 😀
Tillykke Emma og hvor ser det bare lækkert ud alt sammen! Glæder mig til at se din kogebog 😉
– Anna
anna-mad.dk
DU kan også tro, jeg glæder mig til at holde den i hænderne! 🙂
Hold da fast, hvor lyder og ser det lækkert ud.
Når jeg inviterer familien, plejer det bare at være til kaffe og kage. Det er lidt nemmere at lave til en større mængde mennesker.
Det har du helt ret i 🙂 Men det meste af min familie kommer langvejs fra, så jeg vil gerne kunne have dem hængende lidt længere.
Dit fødselsdagsbord ser fantastisk lækkert ud! Den der banankage især – mums!
Mmh, hvor ser det bare super lækkert ud 😀
Mmh det ser så lækkert ud! Man kan ikke lokke opskriften på kyllingsalaten ud af dig? 😉
Det kan du tro! Den kommer på bloggen inden længe 🙂
Hej Emma,
Mums, hvor ser det bare lækkert ud det hele! 🙂
Jeg skal snart selv holde fødselsdagsfrokost for nogle veninder og er virkelig blevet inspireret af dit indlæg og din bog. 🙂
I din bog står der man skal bruge beluga-linser til din kolde linsesalat, men kan man bruge andre slags linser også eller? Måske et alternativ, hvis jeg ikke lige kan finde beluga-linser? 🙂
Hej Cathrine 🙂
Det kan du sagtens, men sørg for, at du ikke koger dem for meget ud, så de bliver lige så sprøde som belugalinser 🙂