Græsk frokostsalat
Denne opskrift er perfekt, hvis du mangler lidt inspiration til madpakken eller sund frokost derhjemme. For mig er det virkelig en skøn go-to i hverdagen, når jeg gerne vil have en lækker, sund og mættende frokost. Og dér rammer en græsk frokostsalat altså plet!
Græsk salat består ofte af agurk, tomater, løg, feta og oliven. I denne opskrift har jeg tilføjet kikærter for ekstra mæthed, men du kan også sagtens erstatte dem med speltkerner eller lignende. Og hvis du tilfældigvis har peberfrugt, oliven eller avokado derhjemme, ville det også være skønt at tilføje til salaten. Opskriften er virkelig simpel og du kan sagtens udskifte et par ingredienser med, hvad der gemmer sig derhjemme. Prøv endelig at være kreativ!
TIP: prøv også en ristet græsk kartoffelsalat eller en græsk quinoasalat med pitachips
Sund og lækker frokostsalat
En af de nemmeste og mest virksomme måder at forsøde hverdagen på, er for mig at spise sundt og godt. At bruge tid på måltiderne, både på at tilberede dem og at spise dem, at nyde dem og at glæde mig til dem. Vi kender vist alle sammen til, hvordan en leverpostejshverdag hurtigt kan blive en tand bedre, når bare man har en spændende frokost i tasken, at se frem til. Har jeg ret?
Hvis I har brug for en lækker frokost, der er værd at gå og glæde sig til, men som stadig ikke kræver en masse tid i køkkenet, er denne opskrift perfekt. Mange ingredienser har du muligvis allerede derhjemme, hvis du har handlet basisvarer ind til ugens løb. Salaten er en herlig hverdagsklassiker, som uden tvivl er en genganger i mit køkken. Og det bliver den muligvis også i dit, efter du har prøvet den!
TIP: prøv også min måltidssalat til flere dage eller en sund og billig frokostsalat til hele ugen