
Ingredienser
- 700 g kyllingelår
- 1 spsk. harissa
- 1 spsk. honning
- 1 spsk. olivenolie
- 1 tsk. stødt koriander
- 1 tsk. stødt spidskommen
- 1 tsk. friskrevet muskatnød
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk. salt
Servér med
- hummus
- marrokansk gulerodssalat
Fremgangsmåde
Rør harissa sammen med honning, olivenolie, koriander, spidskommen, revet muskatnød, pressede hvidløg og salt. Dup kyllingelårene tørre med køkkenrulle, og smør dem grundigt ind i marinaden. Sæt derefter kyllingen i køleskabet, og lad lårene marinere i minimum 30 minutter, dog gerne længere, eksempelvis natten over. Tænd ovnen på 175°, og fordel de marinerede kyllingelår på en beklædt bageplade. Sæt bagepladen i ovnen i 15-20 minutter, indtil lårene er gennemstegte og flot gyldne.
Harissa-marinerede kyllingelår
Harissa er en chilisauce, der bruges i mange opskrifter i blandt andet Marokko og Tunesien. Saucen er den knap så hemmelige ingrediens i marinaden til disse harissa-marinerede kyllingelår. Den er med til at give smag og et diskret chili-kick til de saftige kyllingelår. I kan finde harissa på glas eller dåse hos mellemøstlige købmænd, og for nyligt er mærket Al’Fez begyndt at lave en variant, der kan findes i de fleste større supermarkeder. Sådan et lille glas er guld værd til at give smag til alt fra dips og dressinger til gryderetter og marinader. Det kan jeg kun anbefale at investere i!
Marrokansk gulerodssalat
Jeg har allerede delt opskriften på den fantastiske marrokanske gulerodssalat, som I kan se på billederne. Salaten går godt til alt fra falafler til kebabspyd, men en kombination, der særligt hitter, er når den bliver serveret med cremet hummus og spicy, krydrede kylling (præcis som disse harissa-marinerede kyllingelår). Hvis I har mod på det, så kan I prøve min opskrift på hjemmelavet hummus til. Det er super nemt og meget billigere at lave hummus selv – så hvis I har lyst, så kan I finde opskriften lige her.
Flere opskrifter på mellemøstlige retter:
- Marokkansk grøntsagsgryde
- Dukkah
- Mellemøstlig moussaka med lam og auberginer
- Humshuka: shakshuka på bund af hummus
- Couscoussalat med abrikoser og urter
Hej Emma 🙂
Din køkkenfavorit video er så god! Hvis du har andre køkkenfavoritter, så venter vi spændt 🙂
God jul ..
Hej Siri 🙂 Det bliver mellem jul og nytår! 🙂
Mmmm. Det må jeg næsten prøve en dag 😀 Det ser hamrende godt ud!