Den bedste hjemmelavede pizza opskrift
Hjemmelavet pizza er altid en god idé. Det er det perfekte måltid til en festlig fredag aften, til sofahygge på en søndag eller bare som forkælelse på en hverdagsaften. Det kan servere for gæster med en god flaske rødvin, og dagen efter bringer pizzaresterne lykke i madpakkerne. Til hverdag og fest – pizza er virkelig altid et hit!
Dette er min bedste opskrift på hjemmelavet pizza, der passer perfekt til begge anledninger. Bunden bliver perfekt sprød, tynd og med gode lufthuller i skorpen. Men den er samtidig super nem at fremtrylle, så det er et overskueligt projekt selv på travle dage.
TIP: Prøv også min opskrift på pizza med græskarbund.
Nem og hurtig dej til pizzabund
Mange opskrifter på pizzadej kræver, at dejen skal hæve i timevis, nogle endda natten over, særligt hvis den bages med surdej. Det giver uden tvivl et fantastisk resultat, men ofte kommer lysten til hjemmelavet pizza mere akut – sådan er det i hvert fald i vores hjem. Her kommer pizzalysten ofte snigende op ad eftermiddag, indtil en af foreslår, at vi holder pizzanight. Dét er der aldrig nogen, der protesterer imod, men med denne opskrift er det heldigvis altid muligt uden de store armbevægelser.
Med denne opskrift på pizzadej er der 1,5 time fra tanke til handle. Fra pizzalysten opstår til aftensmaden kan sættes på bordet. Dejen kan både røres sammen på en røremaskine, men den kan også nemt æltes i hånden.
Tip til den bedste pizzabund
-
Brug en blanding af durummel og Tipo 00 hvedemel:
Durummel bruges ofte i italiensk brød og pasta. Det er en form for hvede, der bliver knækket fint men ikke malet som almindelig mel. Derfor giver det mere smag og en sprød, en flot farve og ekstra sprød skorpe til brød.
Tipo 00 hvedemel har et højere proteinindhold, og derfor er det super stærkt, fordi gluten bedre kan udvikle sig i brødet. Det gør, at dejen kan rulles helt tyndt ud og bliver super smidig, og samtidig udvikler der sig flotte lufthuller i skorpen under bagning.
Du kan sagtens bruge almindeligt hvedemel som alternativt, men det gør virkelig en stor forskel for resultatet at bruge en blanding af durummel og tipo 00 hvedemel. -
Rul og stræk din pizzadej tyndt ud:
En foretrækker en sprød og tynd pizzabund. For at opnå den perfekte pizzabund er det først og fremmest vigtigt, at du får en god stærk pizzadej. En dej, der er æltet godt, så den bliver smidig og nem at arbejde med.
Når jeg ruller pizzadejen ud bruger jeg en kagerulle, og ruller dejen ud på et let meldrysset bord. Jeg strækker også i dejen, så jeg kan gøre den perfekt tynd. -
Bag pizzaen på en bagesten eller bagestål:
De lækreste pizzaer får man, ved at bage dem i en rigtig pizzaovn. Sådan en har de færreste dog i deres hjem, og derfor forsøger vi at genskabe forholdene i en almindelig ovn. Det gøres bedst ved at bage pizzaerne ved høj varme på en bagesten eller et bagestål. På den måde bliver bunden knasende sprød og færdigbagt, og pizzafyldet perfekt tilberedt. Bages pizzaen ved lavere varme, risikerer du, at fyldet bliver færdigt før bunden, så du får en brændt ost på en blød bund – ikke optimalt!
Hvis du ikke har en bagesten eller et bagestål, kan du også sagtens lave gode sprøde, pizzaer. Her skal du blot varme bagepladerne godt op i ovnen, så de er varme, når du kommer pizzaerne over på en varm overflade, inden de kommer i ovnen. -
Brug mindre men bedre fyld:
Jeg oplever, at mange ofte kommer alt for meget fyld på deres pizzaer. Det gør, at det er næsten umuligt at få en sprød bund. Husk: Less is more! Man får den bedste pizzabund med en mindre og god afstemt mængde toppings.
Idéer til pizzatoppings
Pizzatopping kan virkelig varieres i det uendelige! Og det gode ved pizzaslices er, at man ikke skal vælge, men kan hapse et stykke af hver.
Mine to favoritter, der næsten altid er på menuen herhjemme er den klassiske margarita med pizzasauce og mozzarella samt den gode kartoffelpizza med rosmarin.
Andre gode idéer til pizzatoppings kunne være:
- Grøn pesto, artiskokhjerter og mozzarella
- Pizzasauce, mozzarella og skinke/pølse
- Pizzasauce, aubergine og rucola
- Pesto og svampe
- Figner, serrano og karameliserede rødløg
- Ristede svampe og bresaola
- Spinat, ricotta og artiskok
- Pizza med æble og pancetta
- Rød pesto og mozzarella