Gæstemad
Her på siden kan du finde inspiration og opskrifter på skøn gæstemad. Retterne er på ingen måde avancerede, men hvis du anretter dem smukt, både smager og syner de af kærlighed.
Prøv fx min opskrift på jomfruhummer med citron og urter. Det er en skøn sommeropskrift, men du kan sagtens servere retten som forret til nytår. Opskriften på de braiserede spoleben med nye kartofler er også et sommerhit, men fungerer naturligvis også på de tre andre årstider.
Opskriften på de hjemmelavede moules frites med fritter samt bruschetta med ricotta og bagte tomater er også blandt favoritterne til herlig og hurtig mad til gæster.
Jeg håber, du finder inspiration og opskrifter, der giver dig lyst til at gå i køkkenet. Go’ appetit!
Filter
SÆSON
MÅLTIDER
KØD & FISK
VERDENSKØKKEN
HØJTID & FEST
DIÆT
Lækker og nem 3 retters menu
Er du på udkig efter en lækker men overskuelig 3 retters menu, som du kan servere for dine gæster?
Så kan bruschetta være et godt bud på en smagfuld og simpel forret. Til hovedret er kulmule med græskarmos og brunet smør en overdådig servering, der smager som havde man brugt timevis i køkkenet. Desserten kunne eksempelvis være min chokolademousse med kaffe, der kan laves på forhånd, så du kan hygge med dine gæster.
Jeg håber, du finder nogle opskrifter, der passer perfekt til din anledning!