Caroline Fibæk var på toppen af Emmas ønskeliste, da denne sæsons podcastgæster skulle findes. Caroline er uddannet Naturopath i Biologisk Medicin, og hun har specialiseret sig i kvinders hormonsystem og funktionel fertilitetsbehandling. I dag driver Caroline hele tre forskellige virksomheder – og er vist det man kan kalde en power-woman. Hun er kvinden bag Institut For Komplementær HormonTerapi, der uddanner komplementære behandlere til at navigere både i den “alternative” og konventionelle medicin, og så driver hun Hormon Kuren, et 14 ugers online kursus, hvor kvinder i alle aldre får undervisning og vejledning til at tage hånd om hormonelle ubalancer. Sidst men ikke mindst, er Caroline medejer af webshoppen Green Goddess, der sælger alt, hvad hjerte, mave (og hormonsystem!) kunne drømme om.
Caroline har skrevet hele seks bøger – blandt andet “Hormonel Harmoni” (reklame), der er udgivet i samarbejde med gynækolog Stine Fürst.
Udover at Caroline har en helt utrolig viden om hormonsystemet og holistisk sundhed, er hun også en meget inspirerende forretningskvinde. I podcastet taler vi om, hvordan hun får modet til at træffe store beslutninger i sine virksomheder, samt hvordan hun forsøger at opretholde en god balance mellem arbejde og fritid uden alt for meget stress – der er jo ikke noget, der er værre for vores hormonelle balance😉
LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP
I denne episode kan du høre om…
… hvordan Caroline er nået til der, hvor hun er i dag
… hormonel harmoni og work-life balance
… hvordan Carolines forhold til sundhed ændrede sig, da hun blev mor
… at stress er et af de største og mest hyppige problemer hos kvinder
… hvordan kvinders hormoner ændrer sig igennem livet
… hvorfor low carb kure og hård træning ikke er sundt for kvinder
… at det kan være en god idé i en periode at udelukke bestemte fødevarer
… hvordan Caroline prioriterer i hverdagen, og hvorfor hun er blevet god til at sige nej
… Carolines virksomheder, og hvordan hun får modet til at træffe store beslutninger
… hvorfor Caroline stiftede Institut For Komplementær HormonTerapi
… hvem der vil have gavn af HormonKuren.
LYT OGSÅ TIL: At nedbryde tabuer med Matilde Trobeck, Realistisk sundhed med Anna Bogdanova eller At skrue op med Avalon Khan
Find Caroline her
www.carolinefibaek.dk
Hormonkuren: www.hormonkuren.dk
Institut For Komplementær HormonTerapi: www.hormonterapeut.nu
Green Goddess Guide: www.greengoddess.dk
Instagram: @carolinefibaek