Jomfruhummer opskrift i ovn eller på grill
Jomfruhummer kan tilberedes på flere måder, og jeg foretrækker at gøre det enten i ovnen som her eller på grillen. Direkte på grillen skal de blot pensles med smeltet smør eller olie have to minutter på kødsiden. Dernæst kan du eksempelvis toppe dem med friske krydderurter og citronskal efterfølgende. Du kan også placere dem med skalsiden nedad på en grillbakke, toppe dem efter anvisningerne i denne opskrifter, og stille bakken på grillen i 3-4 minutter.
Tilbereder du skaldyrene i ovnen, skal du sørge for, at den er forvarmet til over 200 grader. Men husk endelig ikke at give dem for længe. 5 minutter er nok, så kødet forbliver saftigt og lyst.
TIP: Prøv også min opskrift på butterdejspakker med laks eller hvide asparges med stenbiderrogn
Sæson
Det er højsæson for jomfruhummere fra august til oktober, hvor du stensikker kan finde dem i de fleste fiskehandlere. Resten af året er de til at finde på frost i de fleste større supermarkeder. Lad dem blot tø op på køkkenbordet, og så er de klar til tilberedning.
Hvordan renser man jomfruhummer?
De fleste skaldyr kan være lidt intimiderende at tilberede, hvis man aldrig har prøvet det før. Især fordi, man lige skal gennemskue, hvordan man renser dem inden tilberedning.
Med jomfruhummere er det ret lige til: Du skal fjerne tarmen og mavesækken. Tarmen løber langs rykken, og mavesækken finder du som en lille blære du bag øjnene (det ligner mest en lille hjerne). Du kan fjerne tarm og mavesæk ved at flække jomfruhummerne åbne med en skarp kniv. Enten langs rykken eller på ‘maven’, eller du kan halvere dem på langs. Jeg foretrækker at åbne dem, så jomfruhummerne ligger på ryggen, da det ser ret dekorativt ud.
TIP: er du på udkig efter en lækker nytårsmenu, så kan du finde en lige her