Julet Gin og Tonic med smag af tranebær
Denne drink er som en julet og ekstra dekorativ udgave af den klassiske Gin & Tonic. En drink der passer perfekt som et festligt indslag inden middagen. Den kan dog sagtens serveres, når du lige får en veninde forbi, til julefrokosten eller på en hverdagsaften, hvor man lige har lyst til at skabe lidt julestemning derhjemme.
Når først siruppen er lavet, kan du trylle drinken frem på nul-komma-fem i hele december måned. Måske nogle af jer har lyst til at give glöggen lidt konkurrence i juledagene? Her er i hvert fald et fremragende bud, for det er sådan en drink, alle vil kunne lide.
Julet cocktail med rosmarin og tranebær
Julen er ofte den tid, hvor man samles og mødes med dem man holder af. Og med de mange festlige og hyggelige anledninger er det perfekt at servere en julet drink, for at skabe lidt festlig stemning. Denne julet gin og tonic er helt perfekt til netop det! Særligt hvis man vil servere en lille velkomstdrink inden middagen, eller hvis man er blandt dem, der ikke lige er til gløgg. Og mon ikke dine gæster også ville elske den, når den både pynter og smager!
Flere opskrifter til julen:
- Havregrynskugler
- Hjemmelavet rødkål
- Juleboller
- Risalamande
- Julekager med frugt og nødder
- Ischokolader
- Honningristede mandler
… og for endnu mere inspiration kan du dykke ned i mit opskriftindeks til juletiden.