Den bedste opskrift på koldhævede boller
Jeg har eksperimenteret med en opskrift på koldhævede boller i årevis. Og efter det først lykkedes mig at lave rigtig gode koldhævede surdejsboller, er der ikke rigtig noget, der har konkurrere med dem. Indtil nu! De her boller bages med en smule gær fremfor surdej. Men de lander på en flot anden plads liiiige i hælene på surdejsvinderen.
De gode koldhævede boller er en helt, helt simpel opskrift, men resultatet er helt fantastisk. Alt røres sammen i en skål (ja, du behøver endda ikke være særlig grundig). Stil den på køl med skålen natten over, og dagen efter kan du forvarme ovnen og bage de lækreste, sprøde og saftige boller!
TIP: Hvis du bage grovere boller med masser af fuldkorn, frø og kerner kan du prøve min opskrift på koldhævede grovboller.
Brusebadboller
Jeg plejer sommetider at kalde denne opskrift for mine “brusebadsboller”. Det er sådan et hyggeligt navn, som du måske er stødt på før. Og i mit tilfælde passer det perfekt med, at bollerne kan bages, imens jeg tager et brusebad. Ja faktisk er det næsten en tradition, at jeg tænder for ovnen og tager dejen ud af køleskabet, inden jeg løber en tur. Når jeg så kommer hjem en halv times tid efter, kan bollerne komme i ovnen, imens jeg snupper et bad – og så er det tid til morgenboller ♥
TIP: Prøv også min opskrift på surdejsboller og find min guide til opstart af surdej.
Morgenbolller med tipo 00 og manitoba
Du kan bage bollerne med alle typer hvedemel. Men jeg vil varmt anbefale dig at prøve de to meltyper Tipo 00 og manitoba, der giver fantastisk lækre boller.
Tipo 00:
Tipo 00 er en italiensk meltype. Det er meget fint formalet hvede med et højt proteinindhold. Det giver en sprød skorpe og masser af bid. Præcis som vi kender det fra fx pizza, hvor meltypen ofte bruges.
Manitoba:
Manitoba er også fint sigtet hvedemel. Det er en kraftfuld hvedesort med et højt glutenindhold, der gør dejen smidig og elastisk, så dejen kan få flotte store huller.
TIP: Prøv også min opskrift på rugbrød eller chokoladeboller.