At være iværksætter og starte sit eget brand er på ingen måder en dans på roser. Det kræver tålmodighed, kreativitet og gåpåmod. Netop det kender Frederikke Antonie Schmidt til, der står bag skomærket Roccamore.
I podcastet kan I høre om Frederikkes interessante karriere, og hvordan hun gik fra at designe sko for andre brands til at være leder og i dag drive sin egen virksomhed. Vi kommer ind på, hvordan hendes hverdag ser ud samt selve processen i at skabe og producere et produkt – og hvordan denne ofte er mere vanskelig og langsommelig, end man lige forestiller sig.
Hvis jeg skulle beskrive Frederikke med ét ord, må det være passion. Det karaktertræk er en kæmpe styrke, men det kan det også være roden til store bekymringer og stress – noget hun selv kæmper med i øjeblikket, efter at være blevet mødt af et alvorligt blik og en løftet pegefinger hos sin læge. Jeg er vild med Frederikkes ærlighed, for den gør, at vi i interviewet både kommer ind på det sjove óg det svære – for sådan er livets nuancer jo, også selvom man beskæftiger sig med noget, man elsker.
LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP
LYT OGSÅ TIL: Stress og HeartCore business med Ellen Elsnab, Bæredygtighed og Business med Johanne Stenstrup eller Et liv med yoga med Lisbet Nicholaisen
I denne episode kan du høre om…
… Frederikkes rejse til at blive skodesigner
… hvordan hun endte med at blive iværksætter, selvom det ikke var planen
… at kæmpe med skyldfølelse og om at pålægge sig selv et stort ansvar
… at skulle lære at holde fri, og hvorfor det er så enormt vigtigt … hvad man gør, når man får at vide, at man er ved at få stress
… Frederikkes syn på emner som kreativitet, iværksætteri og stress
… mindsettet at “det er bare noget, vi leger”
Find Frederikke Antonie Schmidt her:
instagram: @roccamore / @by_frederikkeschmidt