Sunde kyllingenuggets med cornflakes
Kyllingenuggets med cornflakes smager ganske fantastisk! Og så er min opskrift på nuggets tilmed en hel del sundere, end dem du finder på Maccen.
Mine nuggets er paneret i cornflakes og majsmel og bagt i ovnen fremfor dyppet i frituren. Og nu må I altså ikke tro, at det gør dem kedelige og tørre! Nej, kødet forbliver saftigt, mens ydersiden bliver så knasende sprød, så man næsten bliver i tvivl om, kyllingebidderne har fået en tur i den gyldne gryde. Det er virkelig en opskrift, man bare MÅ prøve. Også selvom du måske sidder og tænker ‘cornflakes’?? Jeg lover, at du kun bliver positivt overrasket!
Prøv også: Nuggets paneret i sprøde nachos
Sund opskrift på nuggets med kartofler og BBQ
De små sprøde kyllingehapsere serverer jeg med ovnbagte kartofler og gnavegrønt. Derudover laver jeg en super nem BBQ-sauce, om man kan dyppe både det ene, andet og tredje i. Min opskrift på hjemmelavet barbeque sauce er også en helt del sundere end de købte varianter. Den laves af tomatpuré, der smages til med krydderier og sødes af ahornsirup. En lynhurtig opskrift, der giver købevarianten kamp til stregen.
Opskrifter på sund og børnevenlig hverdagsmad
Min opskrift på nuggets med cornflakes er et virkelig dejligt hverdagsmåltid. Det er sundt og et hit hos både børn og voksne. Måltiden kan bikses sammen på en god halv time og er altså desuden et ret overskueligt projekt. Hvad end det er til børnefødselsdagen eller som tømmermændsmad ?
Hvis du er på udkig efter flere opskrifter på sund og børnevenlig hverdagsmad vil jeg anbefale dig at prøve disse opskrifter. Til morgenmad må du også endelig forsøge dig med bananpandekager, der er et stort hit hos både store og små. Men ellers kommer et par af vores familiefavoritter lige her: