Aftensmad
Her finder du massevis af opskrifter på nem og lækker aftensmad. Der er noget til enhver smag, og opskrifterne byder både på gode klassikere såvel som grønnere alternativer.
Madlavning skal være hyggeligt, og vi anbefaler at du vælger opskrifter ud fra dit overskud og humør. Her finder du både nemme hverdagsretter, der er klar på under en halv time eller overdådig gæstemad, hvor der kredses ekstra om måltidet. Prøv eksempelvis at byde dine gæster på kulmule med græskarmos og brunet smør eller snig lidt ekstra grønt ind i børnefamiliens favorit med en vegetarlasagne med linser, der giver klassikeren kamp til stregen.
Lad dig inspirere til nye skønne retter og få et friskt pust med vores farverige, sæsonbaseret og alsidige retter. Go’ appetit!
Filter
SÆSON
MÅLTIDER
KØD & FISK
VERDENSKØKKEN
HØJTID & FEST
DIÆT
Et hav af skønne opskrifter og bud på hovedretter, der både passer til fest, hverdag og gæster. I mange af opskrifterne på aftensmad bruges råvarer, som netop er i sæson ved de forskellige årstider, så retterne får allermest smag og madbudgettet kan holdes.
Uanset om du er til falafler eller forloren hare er du godt dækket ind, når du kigger vores opskriftindeks i gennem. Vi tror på, at det er vigtigt at spise sundt og varieret men uden at gå på kompromis med madglæden.
Blandt vores egne favoritter er opskriften på en smuk, orange gulerodsrisotto. Den er både er værdig at servere for gæster eller på en hverdagaften. I sommeren nyder vi denne lækre kartoffelsalat med jordbær og disse barbecue marinerede kyllingespyd. Og når vejret står på kulde og regn tyer vi til lunende gryderetter. Prøv eksempelvis denne afrikanske curry med kylling og peanutbutter eller en sund og smagfuld chili sin carne (der tilmed er vegansk).
Mon ikke du finder nogle opskrifter, der falder i din smag – hvad enten du leder efter mad til gæster eller blot til lidt hverdagsmagi i køkkenet.