Kage

Intet slår duften af nybagt kage, der kommer lige fra ovnen. Jeg elsker at bage og må uden tvivl indrømme, at det er særligt hyggeligt, når resultatet byder på noget sødt – fx en lækker kage.

Her i mit opskriftindeks finder du mange forskellige opskrifter på skønne kager. Der er både gode klassikere som chokoladekage og jordbærtærte men også andre kreative og sundere opskrifter. Her kan jeg særligt anbefale min rawkage med kokos og lime, der nemt bliver vegansk ved at bruge agavesirup fremfor honning. Jeg byder også på en lækker snickerskage til kaffebordet eller fødselsdagen. Ingen vil gætte at den udelukkende er sødet med dadler!

Hvilken kage skal jeg bage?

Det kan være super svært at vælge, når mulighederne er endeløse. Så her kommer et par bud, der kan give dig lidt inspiration. Har du lyst til at bage en god klassiker, så prøv min opskrift på æbletærte med mørdej. Men hvis du har lyst til et lidt anderledes bud, er jeg sikker på, at du også ville kunne lide denne citronkage med mandler og polenta. Ellers kan jeg også anbefale browniens søster – en blondie med hvid chokolade og rabarber!