Nem opskrift på mandelsmør
Mandelsmør er så småt begyndt at blive udbredt i supermarkeder (i hvert fald de eksklusive af slagsen), men prisen kan virkelig være dyr. Så spar lidt penge ved at lave din egen hjemmelavede nøddesmør med denne mandelsmør opskrift. Det eneste du skal bruge er en foodprocessor og hvis du har en god en, så kan du på få minutter trylle dine ristede mandler til den lækreste cremede smørelse! Ellers skal du blot værne dig med tålmodighed. Alt godt kommer jo til dem, der venter!
Hjemmelavet nøddesmør
Jeg er stor forbruger af mandelsmør! Og jeg vil til en hver tid vælge det over peanutbutter, hvis jeg kun måtte vælge én. Det skal jeg heldigvis ikke, men det siger lidt om, hvor lækkert smørret er – for jeg holder nemlig også ret så meget af en skefuld peanutbutter. Jeg laver næsten altid nøddesmøren selv, da man i længden kan spare en del penge på det. Derudover elsker jeg at eksperimentere lidt og blande forskellige nødder i nøddesmørret. Her kan jeg særligt anbefale at blande mandlerne med pekannødder, cashewnødder eller peanuts.
Hvad kan man bruge mandelsmør til?
Jeg elsker personligt at putte en skefuld ovenpå min smoothiebowl, havregrød, chiagrød, yoghurt eller lignende. Men man kan virkelig være kreativ med det. Prøv for eksempel at bage med det, ligesom jeg gør i mine opskrifter på nøddesmør-småkager og bananbrød. Mandelsmør går desuden fantastisk sammen med chokolade, en kombination jeg bl.a. bruger i mine opskrifter på fyldte chokolader og hjemmelavet toblerone. Derudover er det også skønt som dyppelse til frugt – æble er min personlige favorit!
Flere opskrifter med nødder:
- Grøn gudindedressing /Vegansk cashewdip
- Dukkah
- Bagt havregrød med nøddetopping
- Nøddesmør-småkager
- Indisk cashew-curry med ristet blomkål