MARTINYS MUSE – Mia Gardum

Når man træder ind ad døren til lejligheden på 3. sal, mærker man straks duften af æterisk lavendelolie og tørrede urter. Det er lunt, og stuernes varme lys står i smuk kontrast til den grå himmel og silende regn udenfor.

Vi besøger Mia Gardum i hendes herskabslejlighed på Frederiksbjerg i Aarhus. Mia er 30 år gammel og arbejder med branding og fotografi. Hun er MARTINYS MUSE, hvad angår hendes store kendskab til årstidsbaseret livsstil og urtemedicin. Hun driver Instagram-profilen og nyhedsbrevet @refugium__, og er i øjeblikket i gang med at skrive en bog. Bogen handler om at leve efter årstidernes rytmer og tager inspiration i gamle, nordiske traditioner.

Mia serverer en urtete med citronmelisse, citronverbena og lakridsrod for os. Citronmelisse og citronverbena har hun selv dyrket og tørret i tørrerammer. Rammerne ligger stablet i spisestuen og var en fødselsdagsgave fra kæresten Nikolaj, der har bygget dem nøjagtigt efter Mias ønsker.

Jeg drikker meget urtete, gerne langtidsudtræk, som er rige på mineraler og vitaminer. Jeg drikker det løbende igennem dagen, især i forbindelse med måltider. Efter aftensmåltidet er en kop urtete en fast del af min rutine.

Årstidsbaseret livsstil og velværeritualer

Bogreolen i stuen vidner om Mias interesse for urter. På hylderne står mange små bøger med titler som ”Alchemy of Herbs”, “Adaptogens”, ”Naturdannelse året rundt” og “Root to Stem”.

At leve efter årstidernes rytmer, betyder flere ting for Mia. Det indebærer blandt andet, at hun tilpasser sin urtete til årstiden; hvilke urter hun bruger, og om hun drikker udtrækkene kolde eller varme.

Jeg elsker at tilpasse mine daglige ritualer til årstiden. Vi er jo en del af naturen, og ligesom den ændrer sig i løbet af året, ændres vores energiniveau og behov også. Derfor giver det mig så meget glæde og inspiration at følge naturens gang fra dag til dag, fordi jeg kan spejle mig i den.

Når vejret bliver koldere, starter jeg op med rutiner, som holder mig varm indefra og ud. Jeg prioriterer varmende urter som ingefær og kanel i mine urteteer, undgår kold mad og starter på tørbørstning hver morgen. Det sætter gang i blodcirkulationen og holder kroppen varm.

Hvis jeg føler mig ufokuseret eller trænger til en lille stund om eftermiddagen, holder jeg af at lave en teceremoni – gerne med japansk te.

En af Mias øvrige faste rutiner er at komme udenfor, gerne til skov eller hav hver eneste dag. Særligt lige nu, for at markere overgangen mellem sommer og efterår. På den måde kommer efteråret ikke som et chok, og kroppen kan nå at vænne sig til årstiden.

Overgangen til vinterhalvåret

På jævndøgnet d. 24. september plejer Mia at holde en lille ceremoni. Jævndøgnet er det tidspunkt, hvor dag og nat er lige lange. Derefter tager mørket over, og natten bliver længere end dagen.

Jeg holder ’mørkning’ herhjemme, hvor vi laver en lun drik og hygger i stuen helt uden elektrisk lys. Det er ret magisk at mærke tusmørket komme snigende og til sidst tænde et enkelt stearinlys. Det føles som en indgangsportal til efteråret og det mørke halvår, vi går ind i nu.

Starten på efteråret er mit favorittidspunkt, fordi det er så smukt og sanseligt. Lyset giver en helt anden dybde i landskabet. Det er en tid, der inviterer til at høste frugterne af vores arbejde, danne forråd og lige så stille begynde at vende blikket udefra og ind.

Selvom Mia bor i lejlighed, så afholder det hende ikke fra at tage del i høsten. Hun samler, hvad hun kan i naturen til sit vinterforråd: urter til te, brombær, svampe, hyldebær, brændenældefrø, hyben osv.

Det er ægte rigdom at have et vinterforråd, og det føles meget intuitivt, lidt som en indre urkraft, at samle og gemme til vinteren.

Mia handler også madvarer efter årstiden. I efteråret er det til groundende retter som suppe, bagte rodfrugter og sammenkogte retter med varme krydderier.

At blive velkendt med naturen

Det var under corona-pandemien, at Mia – som mange andre – begyndte at gå mere i naturen. Her oplevede hun for alvor den gode effekt, det havde på hendes mentale helbred.

Før jeg begyndte at opholde mig mere udenfor, følte jeg mig som en gæst i naturen. Den var en grøn mur, som jeg ikke vidste noget om og havde svært ved at relatere til. Det ændrede sig, da jeg begyndte at lære om den.

Gåturene blev hendes inspiration til lære at identificere et par planter. Hun startede med de spiselige, blandt andet brændenælder, hyldeblomst og hvidtjørn. Derigennem lærte hun om forskellige planters medicinske formål, og med det fulgte en masse læsning om folketro og traditioner, som man for længst har glemt.

For Mia, er den ultimative hverdagsvelvære at give sig tid til at lære noget nyt.

Jeg elsker at ’hyperfokusere’ på emner i længere tid ad gangen. Jeg har taget online kurser, læst bøger og lyttet til podcasts. Det er en disciplin, som mange voksne desværre ikke tillader sig selv, men som jeg mener holder os skarpe og åbne.

Vigtigheden af at viderebringe viden

Til daglig er vi ikke underlagt årstidernes skiften; fjernvarme og en grøntafdeling som bugner året rundt, vidner om det. Alligevel mener Mia, at vi kan få gavn af at bemærke årstidernes skiften og deres virkning på os.

Vi savner forbindelse til os selv og vores omverden, og vi står midt i en miljøkrise. Min erfaring er, at hvis man har en positiv relation til noget, så er man tilbøjelig til at ville passe på det. Det gælder både os selv, vores nære og naturen omkring os.

 Mia er i gang med at skrive en bog, der handler om årstidsbaseret livsstil. En del af Mias motivation til at skrive bogen, tager udgangspunkt i hendes egen erfaring.

Jeg oplever det som enormt meningsfuldt at dele den her viden, som jeg er stødt på i min egen søgen efter mening og forankring. Rigtig mange af os søger en større følelse af ro og forbundethed, men ved ikke helt, hvor vi skal lede.

I et samfund hvor udvikling hyldes, og det føles som om tiden konstant går hurtigere, har naturen og min egen praksis været et anker i min hverdag. Jeg har selv oplevet glæderne af genetableret forbindelse til naturens cyklus og mine rødder i form af gamle traditioner, så det føles naturligt at dele glæden med andre.