MARTINYS MUSE – Sif Rude

Inde bag de rå industribygninger ved den gamle arkitektskole i Aarhus er et skjult atelier. Rummet har højt til loftet i både fysisk og levet forstand. 

MARTINYS MUSE, Sif Rude, deler her atelieret med fem andre kunstnere. Sif er 29 år og maler mægtige olieværker, der i de fleste hjem vil fylde væggen fra fodliste til loft. Hendes værker kan tage op til et år om at tørre. Derfor er processen fra inspirationsfasen til, at værket hænger i kunstsamlerens hjem, lang. Dét kræver et særligt arbejdsliv.

En anderledes arbejdsstruktur

En hverdag fra 8 til 16 mandag til fredag er sjældent virkeligheden, når man er kunstner. Det er umuligt at definere, hvornår kunst er arbejde, da en del af processen er at finde inspiration. 
Sif finder bla. inspiration ved at træde væk fra det liv, der er i det kunstneriske rum. At være i naturen, at handle i verden, at observere:

For at lave spændende værker, skal der være et levet liv bag. Det er jo der, tingene sker. Det er der, fortællingerne er. For mig opstår fortællingerne blandt andet i at tage væk og rejse. Verden har ofte en helt anden rytme, end jeg har. Det er skønt, men det er også særligt.

Sif oplever, at kunsten og den anderledes arbejdsstruktur ikke er almindeligt i vores samfund. At gå en tur i naturen eller observere mennesker i byen, som er en del af den kunstneriske proces, er ikke så konkret en arbejdsopgave, som at besvare mails eller lave regnskab. 

Jeg er jo altid på arbejde. Det gælder også når jeg render rundt ude i skoven, hvor jeg fx. afbilleder planter i naturen.

At vie sit liv til kunst

Interessen for kunst har altid været der. Som 4-årig kunne Sif vågne midt om natten for at klippe alenlange papirværker af tegninger. Selvom kunsten startede på papir, har Sif altid vidst, at hun skulle arbejde med store lærreder. Et stort værk giver mulighed for de levende streger og motiver, som Sif drømte om.

Det var på en eller anden måde naturligt at starte med det helt store lærred. Det var også det, jeg havde lyst til, fordi det var over the top på så mange måder. Det var besværligt. Det var utilgængeligt. Det var måden for mig at starte og vie mit liv til kunst.

Det har ikke altid været tilgængeligt for alle at arbejde med oliemaling – og især ikke kvinder. Det var et kostbart materiale, som var forbeholdt royale og adelsfamilier. I dag er oliemaling stadig en svær kunstform og traditionen om, at det er manden, der maler med oliemaling, lever lidt endnu.

Oliemalerier, det skal man ville – det er meget omstændigt. Og jeg er også blevet mødt med; hvorfor ikke male nogle akvareller?

Mod til at være i det besværlige

Den kreative arbejdsplads i Aarhus er opdelt i flere værksteder og atelierer med åbne passager imellem. Man kan høre vand, der koger, når nogen laver en kop te for enden af værkstedet. Der er ikke meget snak, og de fleste sidder med høretelefoner i ørene, hvor deres egen musik runger.

I Sifs atelier flyder der med pletter af maling på trægulvet, og det samme gælder på hendes tøj og hænder. Oliemalingen vokser rundt på alle møblerne. Malingen er svær at arbejde med, og processen sætter pletter.

Når du vælger at male olieværker, og især den størrelse, som jeg gør, så skal man have et atelier. Og lige pludseligt bliver det dybt seriøst. Det kræver, at man tager nogle virkelig store valg – men det er det hele værd.

Sif er tiltrukket af ting, der er besværlige. Det er ikke kun den kreative proces, der er en udfordring, men også at strukturere en hverdag sammen, der er så anderledes end mange andre.

Modet ligger i at stykke en hverdag sammen, som ikke ligner nogen, jeg kender.

Sif har altid haft en tro på sig selv og mener generelt, at man som menneske godt ved, hvis man har et potentiale. Selvom Sif altid har kendt sit potentiale og troet på det, har hun gjort mange overvejelser og været bekymret for valget.

Jeg har altid vidst, at det potentiale lå der. Jeg har gjort mig rigtig, rigtig mange overvejelser om, hvordan jeg ville have det, hvis jeg ikke rykkede på den her mulighed. Jeg har også overvejet meget, hvad det er for et menneske, det gør mig til.

At sætte sig fri i sit arbejdsliv

Mange har et travlt arbejdsliv, der er bygget op omkring strukturer, ritualer eller forventninger til os selv. Sif mener, at det kan være givende at genoverveje de idéer, mange har om, hvad man kan nå på en bestemt tid. Det har hun oplevet på egen krop.

Oliemaleriet giver mig mulighed for at have en anden tid og arbejde med tid på en anden måde.

At sætte sig fri i sit arbejdsliv er noget, Sif i højere grad end andre er nødt til. Hun er fx. nødsaget til at frigive tid, når hun er inspireret. Tilgengæld sætter Sif tid af til at deltage i kulturelle arrangemener. Hun mener, at andre kan tage gode ting med sig fra et arbejdsliv med kunst, som blandt andet handler om at give slip på gamle vaner. 

Min oplevelse er, når jeg slipper idéen om alt det, jeg vil nå på den tid, jeg vil, så sætter jeg mig faktisk fri til egentlig at have det bedre med det, jeg gør. Og så får jeg både lavet mere, og det jeg laver bliver bedre.

Om Sifs univers

Det er dybt, mørkt, feminint og lyst på én og samme tid. Hun arbejder med menneskelige silhuetter, botaniske motiver og landskaber, der filtrer sig ind og ud af hinanden. Det er både smukt og fremmedartet. Olien ligger i fede skinnende lag eller matte dale at gå på opdagelse i. Selv forklarer Sif, at hun interesserer sig for forbindelsen menneske-natur, som hele tiden forandrer sig og stiller spørgsmål.

 

Find Sif Rude
Instagram & Hjemmeside