Mexi-tærte med kyllingefyld
Min mexi-tærte er vaskeægte comfort food. Lunende hyggemad, der er perfekt, når til blæsende dage, og når appetitten er ekstra stor.
Tærten består af et saftigt mexicansk inspireret indre af pulled chicken og chorizo, en bund af sprød, revet sød kartoffel og et låg af smeltet os. Dét er altså noget, der rykker, og jeg har fået mange tilbagemeldinger fra læsere og veninder, der beskiver, hvordan mexi-tærte kan starte et lysshow i deres kærestes øjne. Så hvis du lige skal score nogle billige point på kæreste-kontoen, kan du blot sætte opskriften på næste uges madplan!
Rösti-bund af søde kartofler
Bunden er lavet af revet sød kartoffel, som en slags kæmpe rösti, og den har en skøn, sød smag, hvilket passer perfekt til tærtens stærke krydderier.
Jeg river først de søde kartofler – og det gøres super nemt på en food processor. Derefter blandes det med æg, mel og salt, inden det trykkes ud i bunden og forbages i ovnen. Derefter er tærten klar til fyldet, og så er der serveret! En skøn opskrift der er rimelig lige til – man skal blot værne sig med tålmodighed i mens tærten passer sig selv i ovnen.