Oil-Bistro er endnu en af Mejlgades perler. Det lille lokale oser af fransk stemning, og er fyldt med små borde, rødternede duge, sterinlys samt vinflasker og kunst udstillet på væggene. Maden er fransk, rustik, sæsonpræget og aldeles fremragende. Frem-rag-en-de! Og så er det ovenikøbet billigt. To retter for 135 kr og tre for 145 kr, kan man vist ikke tillade sig at klage over.
Denne dag besøgte Simon og jeg Oli-Bistro en søndag ved frokosttid. Vi delte først en portion muslinger i hvidvinssovs, og fik derefter henholdvis fisk med vilde ris og porre og bøf med svampesovs. Det ser måske ikke vildt farverigt og tiltalende ud, men tro mig, intet skulle have været anderledes. Der var godt med fløde, masser af smag, og så var det helt perfekt tilbedret.
Det eneste man skal have i mente, når man træder ind i bistroen, er, at betjeningen også er fransk. Hermed mener jeg, at værten er lidt af en humørbombe, der har sin helt egen betegnelse for begrebet “god service”. Men helt ærligt – så er det bare en del af stedet charme. Man kan virskelig mærke, at bistoen er hans hjertebarn, og man lærer at more sig over, hvordan humør stifter, som vinden blæser. Ellers glemmer man det, så snart maden kommer på bordet.
Oli-Bistro
Mejlgade 41, st. th.
8000Aarhus C
Tlf. 86185314