
Ingredienser
- Pastinak (så mange, som du orker)
- Olivenolie
- Tørret oregano
- Salt
Fremgangsmåde
Skræl pastinakkerne og skær dem i meget tynde skiver. Jeg foretrækker at bruge en foodprocessor, men et mandolinjern fungerer også.
Hæld rigelig med olivenolie over skiverne og placer dem i ét lag på en bageplade. De må ikke lægge oven på hinanden, for så bliver de ikke sprøde.
Bag chipsene i ca. 30 minutter ved 200 grader, eller indtil de er gyldne og sprøde. Vend dem evt. en enkelt gang undervejs, hvis de ikke vil blive sprøde på begge sider.
Lad chipsene køle helt af, inden de opbevares i en lufttæt beholder.
Hjemmelavede rodfrugtchips: pastinakchips
Rodfrugtchips er en af de lækreste snacks at servere for sine gæster. De smager bare lige lidt mere ekslusivt end de klassiske kartoffelchips fra dit lokale supermarked.
Prøv også at lave mine rødbedechips eller pastinakchips med rosmarin, hvis du vil lave forskellige rodfrugtchips. Er du derimod på udkig efter en lækker snack til fredag aften, så er mine kålchips med sour cream and onion lige sagen!
Hvordan laver man hjemmelavede chips?
I mine opskrifter på hjemmelavede chips bruger jeg en foodprocessor eller et mandolinjern til at skære rodfrugterne i tynde skiver. Derefter vendes de i rigeligt olivenolie før de kommer i ovnen. Så let kan det være at lave sine egne chips!
TIP: Pastinaker en skøn rodfrugt, der kan bruges til mange ting. Prøv eksempelvis min opskrift på pistaciepaneret kulmule med pastinakfritter eller quinoabøffer med pastinak!
Andre opskrifter på hjemmelavede chips