Salat med krebsehaler og perlespelt

Dette er en herlig, frisk salat med krebsehaler, avocado og perlespelt. Den er perfekt, hvis du føler for at bringe lidt sommerstemning ind på bordet, selvom sommerens friske råvarer efterhånden synger på sidste vers. Salaten kan både bruges som måltidssalat eller som fyldigt tilbehør.

 

salat med krebsehaler

Perlespeltsalat med krebsehaler & avocado

 

Bedøm denne ret

Hovedret til 4 personer
forberedelse 30 min / tilberedning 45 min / i alt 1 t 15 min

Ingredienser

  • 3 dl perlespelt
  • 3 spsk. olivenolie
  • saft og skal af ½ usprøjtet citron
  • salt og friskkværnet peber
  • 200 g frosne pillede edamamebønner
  • 1 bakke blandet grøn salat
  • 2 avocadoer
  • 340 g krebsehaler
  • 1 håndfuld dild
  • evt. groft brød til servering

Fremgangsmåde

Skyl perlespelten, og kog den mør efter anvisningen på pakken. Lad den dryppe af i en sigte, og kom den i en skål. Tilsæt olivenolie, citronsaft, fintrevet citronskal, salt og peber, og rør rundt. Lad perlebyggen køle af. Hæld kogende vand over edamamebønnerne, så de tør op, og si vandet fra. Vend edamamebønnerne i perlebyggen. Skyl og tør salaten, og anret den i et salatfald. Fordel perlebyg og edamamebønner over salaten. Skær avocadoerne i skiver, og anret dem over salaten sammen med afdryppede krebsehaler og dild. 

Find flere opskrifter i samme kategori

Smuk salat med krebsehaler

Den smukke salat med krebsehaler er lavet på en base af perlespelt og grøn salat. Derudover tilsætter jeg mættende edamamebønner og avocadoskiver, som giver salaten et sandt lukus-twist. Salaten vendes efterfølgende i en skøn dressing med frisk dild, hvilket giver en dejlig forårssmag. Du kan også snildt tilføje flere grøntsager eller urter alt efter, hvad du har på lager.

Måltidssalat med krebsehaler

Måske du er typen, der ikke mener, at salat kan være et fyldstgørende måltid? Denne salat mætter godt takket være edamamebønner, krebsehaler og avocado, og så er der masser af fylde og fibre fra perlebyg. Er du ikke til krebsehaler, smager varmrøget laks også herligt over salaten, og hvis du er fan af begge dele, er der ingen grund til at vælge, for det smager også skønt sammen. Servér evt. noget groft brød til, hvis du har lyst.

Der er mange, som har svært ved at få fisk på bordet, da det ofte kan virke lidt kedeligt. Men denne salat viser netop hvordan, man kan komme udenom den klassiske fisk-med-tilbehør på en lækker og sund måde. Det er en salat jeg særligt elsker at servere til frokost, hvis vi eksempelvis skal spise vegetarisk til aftensmad. Salaten kan serveres året rundt og kan tilpasses efter smag og behag. Hvis du ikke kan finde krebsehaler kan du sagtens skifte dem ud med rejer – det gør desuden salaten mere budgetvenlig.

TIP: Prøv også en salat med bagte gulerødder og varmrøget laks, min go-to frokostsalat, en salat med laksemousse eller en lækker sushi-bowl

 

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar