Skønhedsredskaber
Skønhed og hudpleje er mere end bare, hvad du smører på huden. Med MARTINYs skønhedsredskaber kan du få smuk hud på en naturlig måde – helt uden kemi og lange ingredienslister. Vores tørbørster og gua sha redskaber er med til at stimulere lymfesystemet, øge blodcirkulation og forebygge rynker, urenheder og appelsinhud. De danner de rammerne for en skøn egenomsorgsvane til hverdagen.
Gua sha massage
Blandt MARTINYs skønhedsredskaber finder du gua sha redskaber. Gua sha massage er en gammel tradition indenfor kinesisk medicin, som sætter gang i lymfedrænage, og menes derfor at hjælpe kroppen med udrensning.
De smukke krystalredskaber er enormt effektive på huden og giver desuden en skøn glød. Når man masserer ansigtet, vil man få stimuleret lymfesystemet og øget blodcirkulationen, der i sidste ende kan være med til at forebygge urenheder og væskeophobninger.
Gua sha massage er også effektivt mod rynker, da massagen løsner op i de spændinger, man har, som på sigt giver fine linjer og rynker i huden. Mange bemærker måske ikke de mange spændinger, men med få minutters brug af gua sha, vil man ofte kunne mærke forskellen. Gua sha massage er altså ikke kun en naturlig måde at få smukkere hud på. Det er også en skøn og afstressende egenomsorgsvane.
Tørbørstning
Tørbørstning er en gammel teknik, hvor man børster kroppen i lange strøg mod hjertet, når huden er tør. Det er et skønt hverdagsritual, der både er med til at give smukkere hud og mere velvære. Tørbørstning behøver ikke tage lang tid – man vil opleve resultater ved blot få minutter et par gange om ugen.
Når man bruger en tørbørste får man eksfolieret huden og dermed fjernet døde hudceller fra hudens overflade. Tørbørstning giver øget blodcirkulation og stimulerer lymfesystemet, som giver huden en skøn glød. Tørbørsten bruges ligesom gua sha massage til at skabe lymfedrænage, som er med til at mindske væskeophobninger i kroppen.
Mange elsker den opkvikkende fornemmelse, tørbørstning giver. Det sender en videre på sin dag med lidt mere energi og selvomsorg.