TØRBØRSTER
At bruge tørbørster er en skøn egenomsorgsvane, der også er enormt effektiv. Børsterne eksfolierer huden, øger blodcirkulationen og stimulerer desuden lymfesystemet.
Tørbørstning af ansigtet giver en fantastisk glød, imens en tørbørste til kroppen er et særligt populært redskab til at mindske og forebygge cellulite.
Hvad er tørbørstning?
Tørbørstning er en ældgammel teknik, hvor man børster kroppen i lange strøg, når huden er tør. Man børster altid i retning mod hjertet, så man hjælper kroppen med lymfedrænage. Det er en god idé at gøre det lige inden, at man går i bad, så man kan vaske døde hudceller af, da en tørbørste eksfolierer huden.
Tørbørster er en skøn egenomsorgsvane, der kan være med til at give dig mere velvære i hverdagen. Små ritualer som eksempelvis tørbørstning er med til at skabe et lille tidsrum, hvor du får lov til at forkæle dig og din krop – også selvom det blot tager få minutter.
Vær opmærksom på, at når du skal rengøre din ioniske tørbørste skal den blot bankes af og aldrig vaskes i vand. Det er udelukkende ansigtstørbørsten, der må vaskes.
Hvordan virker tørbørstning?
Tørbørstning er med til at eksfoliere huden og dermed fjerne døde hudceller fra hudens overflade. Det er med til at give huden en skøn glød og afhjælper tør, flagende hud. Når man tørbørster, vil man også opleve fordele som øget blodcirkulation og stimulering af lymfesystemet. Lymfesystemet er med til at skabe lymfedrænage i kroppen, der fjerner væskeophobninger og affaldsstoffer. Tørbørstning er desuden en populær metode til at mindske synligheden af cellulite/appelsinhud.
Hvad er lymfesystemet?
Lymfesystemet er med til at få næringsstoffer ud til kroppens væv og celler gennem lymfevæsken samt at opsamle og rense overskydende væske fra vævene.
Lymfesystemet hjælper med at dræne kroppen for overflødig væske – en proces, der kaldes lymfedrænage. Overflødig væske er eksempelvis skyld i hævede morgenøjne. Når vi med en tørbørste går ind og stimulerer lymfesystemet, er det altså alt dette vi hjælper med at holde gang i.
Ansigtstørbørste
En ansigtsbørste er et vidunderligt redskab, hvis du ønsker en ensartet hud med mere glød. Det simple skønhedsritual eksfolierer huden, øger blodcirkulationen og er desuden med til at stimulere lymfesystemet. Da huden er ekstra tynd i ansigtet anbefales det, at man blot bruger tørbørsten et par gange om ugen. Man vil hurtigt kunne fornemme effekten af børsten.