Quinoa salat med feta og squash

Denne quinoa salat med feta og squash kan serveres som en måltidssalat eller en fyldig salat som tilbehør.

Quinoa er en dejlig mættende base og bagt squash, feta og mynte giver salaten masser af karakter. Som topping har jeg valgt en blanding af sprøde kerner og kikærter, der giver godt med knas. Så simpelt, men så-så godt.

I denne video kan du se, hvor nemt det er at lave den lækre opskrift på quino asalat med feta og squash:

Quinoa salat med feta

Quinoasalat med squash & feta

 

Bedøm denne ret

Tilbehør til 4 personer
forberedelse 15 / tilberedning 15 / i alt 30

Ingredienser

  • 2 dl quinoa, gerne sort
  • 2 squash
  • 2 fed hvidløg
  • salt
  • saft af ½ citron
  • 2 spsk. olivenolie + lidt til stegning
  • 1 håndfuld mynte
  • 150 g feta
  • 1 dl ristede nødder og kikærter, fx Earth Controls salatmix

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader. Kog quinoaen i letsaltet vand i cirka 15 minutter, indtil de små haler frigøres.

Skær squashene i tern, og fordel dem på en beklædt bageplade eller i et ildfast fad. Vend ternene i en smule olivenolie samt presset hvidløg, og drys med salt. Bagt ternene i ovnen i cirka 15 minutter, indtil de er flot gyldne.

Vend citronsaft og 2 spsk. olivenolie i den kogte quinoa, og tilsæt derefter de bagte squashtern. Hak mynten groft, og vend det i salaten sammen med smuldret feta. Drys med ristede nødder og kikærter. Salaten kan både serveres lun og kold.

Find flere opskrifter i samme kategori

Quinoa salat med feta, squash, pistacie og sprøde kikærter

Den bedste quinoa salat

Denne quinoa salat med feta og squash beviser, at salater bestemt ikke behøver være en kedelig fornøjelse. En salat kan derimod være stjernen på spisebordet og ikke den servering, alle går udenom.

Personligt forstår jeg godt, man ikke gider spise salater, hvis de blot består af icebergsalat, lidt agurkeskiver og tomat. Salater skal smages til og forkæles med forskellige smagsnuancer og konsistenser – præcis ligesom alle andre fødevarer.Forestil dig at spise en bøf, der er stegt på en tør pande helt uden salt og peber. Det lyder ret kedeligt, ikke? Præcis det samme er tilfældet ved grøntsager!

 

TIP: Prøv også min gode opskrift på quinoasalat med jordbær

 

Quinoa salat med feta og squash

Denne quiniasalat er langt fra kedelig! Den kombinerer flere forskellige konsistenser og smage, der virkelig klæder hinanden. Fyldig quinoa med et let bid. Cremet, ristet squash. Sprøde kerner og nødder. Salt feta.

Salaten med quinoa og feta er simpelthen så stjerne god – både som tilbehør eller måltidssalat.

Quinoa salat med feta og squash

Quinoa salat som tilbehør eller måltidssalat

Min quinoa salat med feta og squash er af den fyldige slags, der sagtens kan stå alene som tilbehør på bordet. Hvis du serverer den som tilbehør, behøver du altså ikke både en kulhydatkilde (som kartofler, ris, brød) og en grønsalat. Den fyldige quinoasalat kan nemt erstatte begge dele.

Quinoasalaten kan også serveres som en måltidssalat. Lav gerne en stor portion, for den er fremragende som en frokostsalat. Gerne med hummus eller pesto og lidt frisk spinat.

Shop the post

- reklamelinks

2 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma
    Sikke en lækker salat.
    Du har så mange skønne opskrifter på diverse salater.
    Har kigget lidt i dine kogebøger. Men har du et forslag til en salat man kan bruge til en ganske almindelig hakkebøf , hvor der også er pommes frites. Den må gerne være lidt fyldig, så den kan erstatte pommes fritterne, da nogle af mine veninder er på kur, og så må den helst ikke indholde hvidløg.
    Hilsen Christina

    1. Hj Christina 🙂 Den opskrift, jeg har nyligt at postet på quinoasalat med bagt squash, ville smage dejligt til. Der kan du sagtens undlade hvidløg 🙂

Skriv en kommentar