Sommer rimer på fregner og solkyssede kinder. Og selvom sommerkulør og fregneeksplosion på næsetippen klæder de fleste, bør sommer også rime på solbeskyttelse.
Den solbrune kulør er nemlig ikke bare klædelig men også hudens måde at beskytte os mod solens skadelige stråler. Huden bliver tykkere og danner mørkere pigmenter for at danne et beskyttelseslag mod solen. Og hjælper vi den ikke på vej ved at søge skygge og bruge solbeskyttelse, kan overeksponering af solens stråler være skadelige og markant øge risikoen for hudkræft.
Solbeskyttelse
Vi gør klogt i at pleje og beskytte huden både før, under og efter, vi begiver os ud i solen. Sollys er vigtigt – ikke mindst på grund af vores behov for D-vitamin – men vi skal omgåes solen med omtanke.
I dette blogindlæg kan I læse om, hvornår, hvorfor og hvordan man bedst plejer og beskytter sin hud i sommermånederne. Nyd solen – med omtanke ♥
Hvornår skal man beskytte sig mod solen?
Når uv-indekset er 3 eller mere, anbefaler Kræftens bekæmpelse, at man beskytter sig i solen. Der findes flere apps, der kan oplyse dig om dagens uv-tal. En god tommerfingerregel er dog, at det i Danmark gør sig gældende fra april til september, når der kun er få skyer på himlen. Og særligt i tidsrummet mellem kl. 12 & 15, hvor der er største koncentration af uv-stråling.
Og det kan altså godt betale sig at beskytte huden mod solen! Undersøgelser viser, at 90 % af alle tilfælde af hud- og modermærkekræft direkte kan tilskrives uv-stråling og dermed kan forebygges. Så solbeskyttelse er vigtigt – men hvordan beskytter man sig bedst?
Hvordan beskytter man bedst sin hud mod solen?
Det er overeksponering af solens UV-stråling, der er skadelig for vores hud. Derfor skal vi opholde os i skyggen og beskytte vores hud med tøj og solcreme, særligt når der er en højere koncentration af uv-stråling. Ganske kort samler Kræftens Bekæmpelse det i tre solråd: Skygge, solhat og solcreme.
Solcreme virker som et solfilter (som det også ofte kaldes) ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen. Cremen skal smøres ind i huden cirka 20 minutter før, man går ud i solen. Og så skal man huske at bruge nok! For at en solcremen beskytter optimalt, skal man smøre sig med 20 gram solcreme pr. m2 hud. En god tommelfingerregel er 1 håndfuld til 1 krop. Og ja, det er en hel håndfuld og ikke bare en klat!
Når du har smurt dig med solcreme, holder den sin virkning i nogle timer (ofte står det på produktet). Og man bør altid smøre sig ind igen, hvis man har været våd (hvad end det er af sved, hav- eller postevand) eller eksempelvis har tørret sig med et håndklæde.
Læs også: min daglig hudplejerutine eller min gua sha guide
Hvordan vælger man den rette solbeskyttelse?
Jo højere SPF (”Sun Protection Factor”) en solcreme har, jo bedre blokerer den for solens uv-stråling. Kræftens Bekæmpelse anbefale mindst faktor 15 i den danske sommer og mindst faktor 30, når man opholder sig sydpå.
Derudover anbefales det, at solcremen…
- Er vandfast
- Er svanemærket og allergimærket
- Både beskytter mod uva- og uvb-stråling
- Ikke indeholder stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende (som stoffet 4 -MBC (4-methylbenzylidenecamphor, der kan forekommei cremer købt i udlandet).
Matas natur solserie
Et fornuftigt valg af solbeskyttende produkter, hvis man gerne vil følge Kræftens Bekæmpelse retningslinjer, er Matas Natur solserie.
Det er en skånsom serie, der er både vegansk, svanemærket og deklareret i samarbejdet med Astma-Allergi Danmark. Produkterne er altså uden potentielt hormonforstyrrende stoffer, parfume og kritiske indholdsstoffer såsom parabener, MI og mikroplast. Indholdet er økologisk med naturlige, skånsomme ingredienser, der tager særligt hensyn til miljøet.
Matas Naturs solprodukter kan bruges af hele familien. Med milde og vandfaste kropsprodukter, hvilket er et særligt hit til børn og voksne vandhunde. Og med anti-age aktiver og gode plejende ingredienser i ansigtsprodukterne, som vi kvinder nok især sætter pris.
Jeg er særligt blevet glad for tre produkter:
Ansigts solcreme faktor 30 : Denne ansigtssolcreme er super nem at smøre ind, og så er den ekstra plejende og fugtgivende med jojobaolie og hyaluronsyre. Den indeholder desuden Algeekstrakt beskytter mod UVB skader og øger mængden af kollagen i huden.
Sollotion til krop SPF30 : En vandfast sollotion med både UVA- og UVB filtre, der trænger hurtigt ind i huden. Sollotionen indeholder også plejende ingredienser som jojobaolie og Algeekstrakt samt havreekstrakt, der virker beroligende og reducerer rødmen.
Solstift SPF50 : Denne solstift bruger jeg på læber og særligt udsatte områder som min næsetip og pande. Den er vandfast med en høj faktor af UVA- og UVB filtre, der beskytter effektivt mod solens stråler. Stiften fungerer også fremragende som plejende læbepomade med jojobaolie, havreolie, E-vitamin og økologisk shea butter, der efterlader huden fugtet og velplejet.