Det kommer altid bag på mig, når det er tid til at gøre fødderne sommerklare. Pludselig kommer de lune dage, og fødderne skal pakkes ud fra deres vinterhit. Med blege tæer, hård hud og måske en rest flere måneder gammel neglelak… Jeg kan ikke være den eneste, der altid gruer lidt for det?
Heldigvis behøver det hverken at være tidskrævende eller svært at få sommerklare fødder. Det kan måske virke som et kedeligt og uoverskueligt projekt, men få gode produkter og et dejligt fodbad kommer man mile langt. Det bliver ren selvforkælelse og ikke en sur pligt.
Sådan får du sommerklare fødder
Med det skønne vejr, vi har haft den sidste uge, ligger det ikke længere så fjernt at finde sandalerne frem fra skoskabet. I stedet for at grue for den første lune sommerdag, hvor jeg kan hoppe i sandalerne, besluttede jeg mig derfor for at bruge lidt af weekenden på at få sommerklare fødder.
Så snart Otto var puttet til sin lur, tændte jeg for Mads og Monopolet, fandt lidt læsestof frem og forvandlede stuen til et hjemmespa. En halv time senere var mine fødder klar-parat til at blive vist frem, så snart vejrguderne tillader det. Og samtidig var min energi-bank blevet tanket godt op på selvforkælelse.
Produkterne, jeg brugte til at gøre mine fødder sommerklare, er fra Matas Naturs nye fodserie. Serien udgør et simpelt, effektivt og skånsomt 3-trinssystem af produkter, der indeholder naturlige aktiver med dokumenteret effekt. Alle produkter er udviklet og produceret i danmark af økologiske, virksomme ingredienser med omtanke for miljøet. Produkterne er desuden svanemærkede og uden parfume.
Læs mere om produkterne nedenfor og find fyldstgørende ingredienslister og information her.
STEP 1: Fodbad
Et fodbad er ikke bare rart – det er også enormt virksomt til at fjerne hård hud og ligtorte. Særligt når man tilsætter fodsalt til sit fodbad, bliver den hårde hud effektivt blødgjort, så man nemmere kan skrubbe døde hudceller væk og give fødderne en omgang med fodfilen.
Jeg bruger Matas fodbadesalt uden parfume. Det er en mild salt, der blødgør huden, samtidig med at indholdet af økologisk aloe vera plejer og genopbygger. Fodsaltet indeholder desuden den aktive ingrediens allantoin, der fugter og beroliger samt antioxidativt E-vitamin, der har en beskyttende effekt.
Sådan gør du: Fyld et kar med cirka 5 liter lunkent vand, og tilsæt 4 spsk. fodbadesalt. Lad dine fødder være i vandet i cirka 15 minutter, for at blødgøre, fugte og berolige huden.
STEP 2: Fodscrub
Jeg bruger først en fodfil til at fjerne eventuelle ligntorne og genstridig hård hud på hælene. Derefter bruger jeg en scrub til at fjerne døde hudceller og gøre huden blød, glat og smidig.
Matas fod- og håndscrub uden parfume indeholder fine, exfolierende lavasten, der nænsomt sliber døde hudceller af. Derudover indeholder scrubben også allantoin, der beskytter huden mod den irritation, der kan opstå, når man skrubber og filer. Produktet går også ind og plejer og beskytter mod udtørring med glycerin, shea butter, økologisk aloe vera og antioxidativt E-vitamin.
Sådan gør du: Fod- og håndscrub kan anvendes på både tør og våd hud. Jeg foretrækker at gøre det i forbindelse med et fodbad, hvis det skal være ekstra effektivt, og så holder jeg “ved lige” ved at bruge produktet et par gange i ugen i brusebadet.
STEP 3: Fodcreme
Når jeg tager tager fødderne op af fodbadet, duppes de tørre med et håndklæde, og så afslutter jeg altid med en god, fed fodcreme.
Matas fodcreme uden parfume er fantastisk plejende og efterlader fødderne dejlig bløde uden at fedte. Cremen indeholder masser af gode fugtgivende ingredienser som pentylene glycol, glycerin, carbamid samt allantoin, der virker blødgørende. Der er også tilsat økologisk aloe vera til at give fugt og pleje og antioxidanten E-vitamin for at beskytte huden. Jeg er desuden vild med, at den er uden parfume og har en mild, neutral duft.
Sådan gør du: Brug fodcremen efter et fodbad eller brusebad, når huden stadig er let fugtig. På den måde får man den optimale effekt af de fugtgivende ingredienser. Jeg bruger også cremen på fødderne om aftenen, inden jeg hopper under dynen, så jeg vågner op med dejlig bløde fødder.