Selv om vejrguderne stadig er lidt i tvivl, går vi sommeren i møde. Derfor vil jeg i dag dele to salater fra min kogebog “Skønne salater & vidunderligt tilbehør” med jer. Det er begge nogle, jeg holder af at lave i sommerhalvåret, da de er lette, friske og simple, så sæsonens lækre råvarer rigtig kommer til sin ret.
{OG HEY! På lørdag den 23. Maj besøger jeg Magasin Kongens Nytorv kl 13-16, hvor jeg laver retter fra min kogebog “Skønne salater & vidunderligt tilbehør”. Der vil være smagsprøver og mulighed for at spare 50 kr på bogen – som jeg naturligvis gerne signerer }
Frisk salat med nye ærter og myntedressing
Brug endelig nye ærter i denne simple sommersalat i stedet for at ty til frosne ærter på andre årstider. Vent hellere til det er sæson for de store, pastelgrønne danske ærter, da det er dem, der er salatens stjerneingrediens.
Ingredienser
1 feldsalat
200 g friske, bælgede ærter
Myntedressing
1 håndfuld mynte
1 dl yoghurt
1⁄2 dl fløde
1 spsk. limesaft
Salt & friskkværnet peber

Skyl og slyng salaten. Anret den på et salatfad, og fordel ærterne henover. Blend alle ingredienserne til dressingen sammen i en blender eller minihak- ker. Smag dressingen til, og vend den i salaten kort tid inden servering, da feldsalaten ellers let falder sammen.
Grøn salat med jordbær-vinaigrette
Denne birkes-prikkede jordbærvinaigrette er enormt dekorativ og bør serveres i en lille glas- kande eller -skål og hældes over dressingen ved bordet, så den skønne farve rigtig kommer til sin ret.
Denne birkes-prikkede jordbærvinaigrette er enormt dekorativ og bør serveres i en lille glas- kande eller -skål og hældes over dressingen ved bordet, så den skønne farve rigtig kommer til sin ret.
Du kan sagtens bruge frosne jordbær til vinaigretten og erstatte de friske jordbær i salaten med ekstra avocado eller andre grøntsager, hvis det ikke er sæson for de danske jordbær.
Ingredienser
1 hovedsalat
1 avocado
200 g jordbær
1⁄2 glas sorte oliven, gerne kalamata
Jordbærvinaigrette
200 g jordbær, evt. frosne
1 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamicoeddike
1 tsk. kokos- eller rørsukker
1 spsk. birkes
Salt
Start med at lave jordbærvinaigretten, og stil den på køl, indtil salaten skal serveres. Nip jordbærrene, og bring dem i kog i en lille kasserolle, indtil de kan moses med en grydeske. Blend derefter jordbærrene til en jævn grød med en stavblender eller i en blender. Fjern de små kerner fra jordbærrene ved at lade jordbærgrøden dryppe gennem en si. Bland til sidst jordbærsaften med olivenolie, balsamicoeddike og birkes, og smag til med sukker og salt.

Slyng og pluk salaten, og anret den på et salatfad. Skær avocado og jordbær i mundrette stykker, og fordel dem over salaten sammen med oliven. Servér jordbærvinaigretten i en lille glaskande til salaten.