Tørret mango med mørk chokolade
Tørret mango er en skøn og sund snack. Selvom tørret mango nok havde sin storhedstid nogle år tilbage, så er det virkelig ikke en snack, der skal gå i glemmebogen. Når mangofrugten tørres, får man en mere intens og frisk smag, som jeg elsker. Den sød-syrlige smag passer skønt sammen med en god mørk chokolade. Den perfekte kombination, hvis du spørger mig. Tørret mango med mørk chokolade er desuden sådan en god ‘hapser’, man lige kan tage et par stykker af efter frokosten, til kaffen eller som et lækkert indslag i madpakken.
Hjemmelavet chips
Jeg er vild med at lave mine egne frugt- og grøntsagschips. Det er både sundere og smager altid mindst lige så godt, som dem man finder i supermarkederne. Blandt mine favorit opskrifter er særligt bananchips, veganske kålchips a la sour cream and onion og jordskokkechips. Foruden denne skønne variant med mango, der uden tvivl også er på listen. Mangoen forbliver bøjelig og fyldt med bid, men hvis man gerne vil have den helt sprød, skal man skære den i meget tynde strimler.
TIP: prøv også mine andre opskrifter med mango som en linsesalat med vaniljemarineret mango og serranoskinke eller en skøn asiatisk inspireret mango salat med chili