Græsk
Her finder du mine opskrifter på græsk mad. Mange forbinder nok især det græske køkken med feta, oliven og tzatziki. Men her på siden finder du opskrifter med mange flere af de lækre råvarer, som det græske køkken også byder på.
Opskriften på de græske frikadeller er et stort hit på madplanen. Frikadellerne serveres med en farverig rødbede-tzatziki og ovnkartofler med bagt feta.
Jeg kan også anbefale opskriften på gyros-lammekoteletter serveret med en salat af kikærter og grillet halloumi. Måltidssalaten med vandmelon og ristet feta er også super nem at lave. Den kan både spises som et måltid i sig selv, men smager også herligt som tilbehør til alverdens grillmad.
Jeg håber, du får lyst til at prøve mine opskrifter med græsk mad. Go’ appetit!