Vinter inspireret sangria
Sangria er en klassisk spansk drink, der oftest indeholder rødvin, appelsinjuice, danskvand, sukker, kanel og frugtstykker. Det er dog en drink, hvor ingredienslisten ofte varierer efter smag og behag. Sådan et iskold, læskende glas er simpelthen smagen af sommer og sol. Jeg har lavet sangriabowler til mange fester og grillaftener, da det er evigt nemt og en rigtig crowd-pleaser. Derfor har jeg lavet denne fantastiske vinter-udgave, så drikken kan serveres året rundt: den klassiske udgave om sommeren eller denne julede variant. Hvis I får gæster eller blot vil skrue op for julehyggen her i december, må I prøve at servere denne vinter sangria!
Gløgg møder sangria
I denne opskrift får sangriaen et lækkert twist af julekrydderier. Det gør, at drinken minder lidt om den elskede juledrik gløgg – selvom denne opskrift på vinter sangria serveres kold. Så hvis du ligesom jeg er helt tosset med både sangria og gløgg, så må du love mig, at give denne opskrift et skud! Den smager nemlig helt vidunderlig.
TIP: Prøv også en julet gin og tonic med rosmarin og tranebær
Jule cocktail
Julen er hjerternes fest og er ofte dér, hvor man får prioriteret at samles med dem, man holder af. Så når du samler din vennegruppe, familie eller skal til julefrokost, så er denne opskrift et herligt indslag til jeres aften. Selvom det måske ikke helt er en cocktail så er det en skøn drink, som de fleste kan lide. Særligt når den smager af jul?
Andre opskrifter til julehyggen
Herhjemme er julehygge ofte lig med lidt ekstra lækkert på bordet. Allerhelst serveret for dem jeg holder af. Her er nogle af mine favoritopskrifter til juletiden.