Opskrift på ristede boghvedekerner
Ristede boghvedekerner er et pivsundt salatdrys, der tilføjer en dejlig nøddeagtig smag og godt med knas. Boghvedekerner (der egentlig er et frø) indeholder masser af fibre og protein, så det er en god måde at tilføje ekstra mæthed til salater og supper.
Skal man skylle boghvede?
Skallerne på boghvede indeholder et farvestof, som nogle er allergiske over for. Derfor er det vigtigt, at du skyller kernerne grundigt, inden du spiser dem. Du behøver dog ikke koge kernerne, inden de ristes, men husk at skylle dem godt.
Ristede boghvedekerner som salatdrys
Jeg elsker at bruge ristede boghvedekerner ovenpå salater. Her bruger jeg det herlige drys over to af salaterne fra min kogebog Grøntsglæde: Gulerods- & fennikelsalat med to slags boghvede samt Enestående efterårssalat