Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Kurv 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

MARTINYS MUSE - Julie Jørgensen

MARTINYS MUSE - Julie Jørgensen

I entréen til den hyggelige 3-værelseslejlighed står løbeskoene på række. Et af parrene er stadig fugtige - et tegn på, at Julie lige har været ude at løbe. Klokken er ni denne onsdag morgen hjemme hos Julie Jørgensen. I soveværelset med udsigt til botanisk have, kaster stearinlysene et varmt skær rundt i rummet og skaber en kontrast til det ellers brune og grå efterårslandskab udenfor. Midt i rummet står en japansk-inspireret træseng. Hvide blondegardiner falder fra loftet og omfavner sengen som et roligt helle. Over sengen hænger et japansk vægtæppe i varme farver - et soveværelse, der afspejler Julies ro, varme og balance.

Travlhed med plads til sig selv

Julie Jørgensen er 23 år og bor i Århus. Til daglig jonglerer hun med sit fuldtidsstudie i e-commerce og digital marketing samt sit arbejde som SoMe-ansvarlig for to restauranter og et tøjbrand. Alligevel sørger hun altid for at finde tid til især to ting: motion og hudpleje. For netop dét giver hende en følelse af selvomsorg og velvære midt i en travl hverdag.
Igår var jeg på et shoot med et tøjbrand, hvor vi var afsted fra klokken ni om morgenen til klokken ti om aftenen. Det var en lang dag, men så sjov og givende," fortæller hun, imens hun sætter sit hår op i en knold.
Selvom Julie elsker sit arbejde, kan hun også mærke, at tre studiejobs og et fuldtidsstudie godt kan opsluge al tid og energi. Den erkendelse har gjort hende mere bevidst om, hvor vigtigt det er at prioritere små øjeblikke til sig selv med ro og selvomsorg.

MARTINYS 'Daily Soothe & Hydrate Serum' / MARTINYS 'Daily Nourish & Glow Oil'

Små ritualer, stor betydning

Duggen på badeværelsesruderne vidner om Julies nylige bad. Julie dupper huden tør med et håndklæde, før hun rækker ud efter sine produkter fra MARTINYS. Hun masserer et par dråber serum ind i huden, inden hun fortsætter med ansigtsolien.

Jeg prøver at finde ro i små ting. En løbetur, et langt bad eller en god kop kaffe kan skabe en følelse af velvære. Jeg kan også godt lide at have en god hudplejerutine - simpel, når det går stærkt i hverdagen, men stadig med produkter, der føles gode, og som nærer min hud. Jeg er især blevet glad for MARTINYS Daily Soothe & Hydrate Serum og Daily Nourish & Glow Oil. Det er de små ting i hverdagen, der giver mig energi og gør, at jeg bedre kan være nærværende både over for mig selv og andre.

At pleje sig selv indefra og ud

For Julie hænger bevægelse og selvomsorg tæt sammen. Det handler om at pleje både krop og sind. Derfor starter Julie typisk sin morgen med en løbetur efterfulgt af et varmt bad og et hudpleje-ritual med MARTINYS produkter.

Det betyder meget for mig at starte og slutte dagen på en god måde. Når jeg bevæger mig, har jeg det bare bedre – både i kroppen og i hovedet. Bevægelse og velvære hænger tæt sammen for mig. Begge dele handler om selvomsorg. Med løb og hudpleje føler jeg, at jeg plejer mig selv - indefra og ud.

Når små ritualer skaber rammen for en dag med energi

Julie sætter sig på sengekanten med benene trukket op under sig og tager en slurk matcha. Hun trækker gardinerne fra sengen, og lyset fra stearinlysene blander sig med efterårets brune nuancer. Morgenrutinen er ovre, men følelsen af ro og balance følger hende resten af dagen. Løb og hudpleje er ikke bare små ritualer - de er hendes måde at passe på sig selv på, og de giver hende energi, nærvær og overskud til alt andet i hverdagen.

Det kan være svært at huske sig selv på at tage tid til sig selv i en travl hverdag - og jeg øver mig stadig i at finde balancen. Samtidig ved jeg, hvor vigtigt det er for både krop og sind at stoppe op og give plads til ro. Jeg er blevet bedre til at prioritere det - og til at se det som en lille form for selvforkælelse i hverdagen.