Paella med kylling i fad
Paella med kylling i fad er en utrolig nem opskrift. Da alle ingredienserne tilberedes i samme fad, sparer du på opvasken. Og så slipper du for at stå over blusset og være bange for, at paellaen brænder på, hvilket er svært at undgå, når den tilberedes i en pande. Hvis du følger fremgangsmåden, får du her ris med den helt perfekt konsistens og sprød og saftig kylling.
Spansk paella
Paella er en spansk klassiker, der oftest tilberedes med kød, fisk eller skaldyr – eller en blanding som her. Hvordan retten tilberedes og med hvilke ingredienser afhænger af, om opskriften stammer fra et område ved kysten eller inde i landet.
Denne opskrift kan ikke siges at være traditionel i sin fremgangsmåde, men smagen rammer ret godt plet, hvis I spørger mig. Med ingredienser som peberfrugter og safran får du en herlig autentisk smag.
Safran i paella
Et must i opskriften er safran, der er med til at give farve til risene og en særlig smag til retten. I nogle opskrifter erstatter man safran med gurkemeje. Godt nok er det en dyr ingrediens, hvis du tænker på prisen pr. gram, men det er altså ikke hér, du skal spare, for paella uden safran smager simpelthen ikke af paella.
Find flere lækre opskrifter med kyllingekød:
Kyllingefrikadeller med harissa-gulerødder
Kyllingelår med gulerodssalat & hindbær
Rugkernesalat med kylling, ost og vaniljedressing
Alt-i-ét kyllingefad med polenta og tomater
Fyldt kyllingebryst og perlebygsalat