Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Havregrød med karamelliseret pære

Havregrød er en vaskeægte klassiker på morgenbordet. Særligt i vinterhalvåret og på kolde morgener, er det rart at starte dagen med en portion lunende grød.

Her toppes havregrøden med karamelliseret pære. Det løfter grøden til et nyt niveau, og gør den ekstra sød og lækker. Pærerne karamelliseres på panden sammen med smør og ahornsirup. Det tager ikke mere end 10 minutter, og resultatet er helt forrygende.

I denne opskrift serveres grøden toppet med kakaonips og ny, hjemmelavet nutella. Det er helt op til dig, hvordan du vil toppe din grød, og du kan variere opskriften, så den passer til det, du kan lide eller lige har derhjemme. Tilføj f.eks. friske bær, hakkede nødder, kompot eller nøddesmør.

Havregrød med karamelliseret pære

Morgenmad til 2 personer

Forberedelse /I alt 10 minutter

INGREDIENSER
  • Karamelliseret pære

  • 2 pærer
  • 25 g smør
  • 1,5 dl vand
  • 4 spsk. ahornsirup
  • Havregrød

  • 2 dl fin- eller grovvalsede havregryn
  • 4 dl vand og/eller mælk/plantedrik
  • 1 nip salt
  • 1/2 tsk. kardemomme
  • Toppings

  • Kakaonips
  • Hjemmelavet nutella
Fremgangsmåde

Smelt smørret ved middel-høj varme i en stor pande.

Skær pærerne over på langs og læg dem i panden med indersiden nedad. Lad dem stege i et par minutter. Hæld vandet i panden og læg låg på. Lad det simre i 5 minutter.

Fjern låget fra panden, og tilføjes ahornsirup. Lad panden simre, indtil vandet fordamper, og karamellen er tyknet, og pærerne er blevet møre.

Imens tilberedes havregrøden. Bring havregryn og mælk i kog, og lad det simre, indtil det meste af væsken er kogt væk. Tilføj salt og kardemomme.

Server grøden med pærer og lidt af det overskydende karamel fra panden. Top med kakaonips og hjemmelavet nutella.

Havregrød med karamelliseret pære


Karamelliseret pære

Havregrød med karamelliseret pære er en vidunderlig – næsten dessertagtig – morgenmad. Måske har du prøvet at lave desserten “Poire Belle-Hélène”, på dansk bedre kendt som pocherede pærer? Pærerne i denne opskrift tilberedes på næsten samme måde som i den klassiske dessertopskrift. Her bliver de stegt i panden, og det går lynhurtigt. Resultatet bliver mindst lige så godt, hvis ikke bedre, fordi pærerne dækkes i den gyldne, søde karamelsovs.

Havregrød med karamelliseret pære er en rigtig luksus-udgave af den, ellers trivielle, morgenmadsret. Den er perfekt til weekend og selvforkælelse, og den perfekte start på en kold vintermorgen.

Hvis du har karamelliseret pære tilovers, kan du servere dem til dessert eller eftermiddagskaffe sammen med en kugle vaniljeis.

Havregrød med pære og nutella

Madlavning med pære

Pærer er tilgængelige i Danmark stort set hele året. Smagen passer godt til mange af de smage, man typisk bruger i vintermånederne. F.eks. kardemomme, kanel, ingefær og nødder. Pærens milde smag og sødme giver et lækkert modspil til de mere intense og aromatiske krydderier.

Pærerne er ikke kun gode i søde desserter og bagværk, de egner sig også fremragende til salt madlavning. Hvis du har flere pærer, må du også prøve en pizza med pære og pancetta eller denne cæsarsalat med pære.

havregrød med pære