Frikadeller af hakket kyllingefars
Kyllingefrikadeller er et vaskeægte hverdagshit, for de er både nemme at bikse sammen, dejligt saftige, og så er de også gode dagen efter på madpakken.
Jeg synes hurtigt, at hakket kyllingekød kan blive lidt af en kedelig fornøjelse, så det er faktisk noget, jeg sjældent har i mit køleskab. Indtil jeg udviklede denne opskrift altså!
TIP: Prøv også min opskrift på afrikansk curry med kylling og peanutbutter.
Harissa chilisauce
Hemmeligheden bag frikadellerne er, at give kødet masser af smag og et diskret spicy kick fra harissa, en nordafrikansk chilisauce, der særligt bruges i Marokko og Tunesien. Harissa bruger jeg også til at give den tilhørende salat et smagsløft, hvor chilipastaen vendes i gulerødderne, inden de ryger i ovnen. Tilsæt en base af perlespelt, lidt frisk persille, ristede mandler og kølende yoghurt-dressing, og du har et herligt, nemt hverdagsmåltid.
Hvor kan man finde harissa?
I kan finde harissa på glas eller dåse hos mellemøstlige købmænd, og for nyligt er mærket Al’Fez begyndt at lave en variant, der kan findes i de fleste større supermarkeder. Sådan et lille glas er guld værd til at give smag til alt fra dips og dressinger til gryderetter og marinader.
Find flere lækre opskrifter med kyllingekød:
Kyllingefad med grøn fennikelsalat
Kyllingelår med gulerodssalat & hindbær
Rugkernesalat med kylling, ost og vaniljedressing