Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Ristede gulerødder med quinoa, dukkah og labneh

Ristede gulerødder med quinoa, dukkah og labneh

Nem, billig og vegetarisk hverdagsmad: med quinoa og ristede gulerødder

Ristede gulerødder, quinoa, dukkah, labneh og granatæblekerner - denne tallerken er fyldt med mine favoritter! Gulerødderne vendes i en herlig krydderiblanding og ristes i ovnen, så de bliver søde og let sprøde, og så serveres de med mættende quinoa, sød-syrlige granatæblekerner, knasende dukkah og cremet labneh. Jeg serverer retten med æg, der rulles i dukkah, inden de skæres åbne og den smilende blomme får lov til at løbe ud over retten. Spiser du vegansk, kan retten dog sagtens laves uden æg - måske med avokado eller lidt stegt tempeh eller tofu som alternativ?

Dukkah drys

Dukkah er en slags smagfuldt drys, der laves af knuste nødder og krydderier. Det ristes på panden, så smagen bliver aromatisk og helt uimodståelig. Dukkah serveres ofte med brød, der dyppes i olivenolie og derefter i det knasende drys. Jeg holder dog også meget af at bruge drysset på mange andre måder såsom her over en salat.

TIP: prøv også min opskrift på lammekølle tilberedt med dukkah eller madvafler med hummus, rodfrugter og dukkah

Hjemmelavet labne

Labne er en mild, mellemøstlig yoghurtost. Den er super nem at lave selv, for de eneste ingredienser er græsk yoghurt og lidt salt. Friskosten smager herligt til fladbrød eller toppet på en tallerken som denne med mange krydderier, hvor den bidrager med fedme og sødme.