Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Laks med pesto crust

Denne opskrift på laks med pesto crust smager helt vidunderligt! Det har været min favorit i flere måneder efterhånden, når vi har haft laks på menuen.

Kombinationen af pesto og mandelflager skaber nemlig en sprød og utrolig smagfuld skorpe, der gør fisken endnu mere saftig og lækker.

Her serverer jeg den lækre laks med pesto med fritter af sød kartoffel, aïoli og grøn salat. En frisk, mættende, sund og utrolig velsmagende servering.

Laks med pesto crust

Hovedret til 4 personer personer
Forberedelse 10 min /I alt 40 min
INGREDIENSER

  • PESTO-LAKS

  • 4 laksefileter med skindside, i alt ca. 800 g
  • 1 dl grøn pesto
  • 50 g mandelflager
  • 2 spsk. olivenolie til stegning
  • SØDKARTOFFEL-FRITTER

  • 1 kg søde kartofler
  • 2 spsk. olivenolie
  • ½ tsk. salt
  • TIL SERVERING

  • 1 skål aïoli
  • 50 g feldsalat
  • citron til servering
SØDKARTOFFEL-FRITTER

 Tænd ovnen på 200° varmluft. Skræl eller skrub søde kartofler; skær dem i både, og vend med olie og salt. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Steg dem i ovnen i ca. 30 minutter, til de er møre og sprøde på overfladen.

PESTO-LAKS MED MANDELFLAGER

Rør pesto og mandelflager sammen i en skål. Opvarm olien på en pande, der kan tåle at komme i ovnen. Læg laksestykkerne med skindsiden nedad på panden. Lad dem stege i et par minutter, imens du fordeler pesto-mandel-blandingen over hvert stykke med en ske. Sæt derefter panden i ovnen sammen med fritterne, men på en anden rist, i ca. 15 minutter, til fisken er netop gennemstegt og overfladen gylden.

SERVERING

Servér laks og fritter med aïoli, skyllet feldsalat og citron skåret i både.

Hjemmelavet luksus eller mad i en fart

Laks med pesto crust er nemt at lave, men det smager er fornem gæstemad. Du kan lave opskriften i en luksus udgave med både hjemmelavet pesto og aïoli. Du kan dog også springe over, hvor gærdet er lavest og komme det i kurven i supermarkedet. Begge dele smager herligt, men hvis du har lyst til ekstra forkælelse og kvalitetstid i køkkenet, vil jeg klart anbefale dig at lave maden fra bunden. Opskriften på aïoli finder du her, og opskriften på hjemmelavet pesto kan du finde lige her.  

TIP: Jeg kan også varmt anbefale dig at servere en hjemmelavet tartarsauce til retten.

Laks med crust - variationer

Du kan nemt lave opskriften med forskellige variationer. Prøv eksempelvis at bruge rød pesto frem for grøn, eller brug andre typer nødder og kerner i stedet mandelflager. Jeg kan forestille mig, at en kombination med rød pesto og solsikkekerner eller sesamfrø vil være drøn lækkert. I foråret vil jeg anbefale dig at lave opskriften med en hjemmelavet ramsløgspesto. Det smager simpelthen så dejligt, og så er det et hyggeligt projekt at gå i skoven og plukke ramsløg til sin egen pesto.  

Find flere opskrifter med laks:

Lakse-satayspyd med peanutbuttersauce Æggewraps med laks og avocado Quinoa-paneret laks med pastinakfritter & ristet aïoli Laksefrikadeller med quinoasalat Sommersalat med laks og butterbeandip