Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Kurv 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Skovbærgrød med ahornristede kerner

Denne opskrift er en moderne version af den danske klassiker: Rødgrød med fløde.

Skovbærgrød med ahornristede kerner

Dessert til 4 personer

Forberedelse 10 min /I alt 30 min

INGREDIENSER
  • Skovbærgrød

  • 1 pose frosne skovbær (eller blandede frosne bær – brug hvad du har i fryseren)
  • 1 vaniljestang
  • skal af ½ citron
  • 2-4 spsk. ahornsirup
  • fløde til servering
  • Ahornristede kerner

  • 1 håndfuld solsikkekerner
  • 1 håndfuld græskarkerner
  • 2 spsk. ahornsirup
  • 1 nip salt
Ahornristede kerner

Rist kernerne på en tør pande, til de bløder sprøde og begynder at dufte. Hæld ahornsirup over, drys med salt, og vend rundt, så siruppen fordeler sig på kernerne. Lad væsken fordampe, og fordel dernæst de ahornristede kerner på et stykke bagepapir, uden at de klister sammen i for store klumper. Lad dem køle af, imens du laver skovbærgrøden.

Skovbærgrød

Kom bær, vaniljestang og citronskal i en gryde, og bring det forsigtigt i kog, så bærrene tør op og udkoges let. Lad gryden koge i 5-10 minutter, til grøden er kogt lidt ind og har den rette konsistens. Smag til med ahornsirup, så grøden er tilpas sød. Mængden af sirup afhænger af, hvor syrlige bær, du har brugt.

Servér skovbærgrøden enten lun eller kold med ahornristede kerner, og hæld en sjat frisk fløde over hver skål inden servering. 



 

 

Nostalgisk hverdagsdessert

Den version af rødgrød, vi vil dele med jer i dag, er sådan en hverdagsdessert, der sagtens kan komme på bordet både i hverdagen og weekenden. Dog med et noget mere moderne twist og uden helt så meget sukker, så den passer til alle ugens dage.

Først og fremmest adskiller denne grød sig, da den ikke helt er dannebrogsrød. Jordbærrene har nemlig fået selskab af en blanding af ribs, brombær og blåbær. Det giver en smuk, mørkere farve. Dernæst er grøden sødet med ahornsirup, for at gøre desserten en smule mere hverdagsvenlig og ikke helt så hvinende sød. Ahornsiruppen bruges også til at karamellisere sprøde kerner, som tilføjer lidt knas på toppen, hvilket er noget, den klassiske mormor-opskrift altså mangler, hvis I spørger mig.

Én ting, er der dog ikke ændret på. Og det er, at der skal en sjat fløde over til sidst. Det kan og bør ikke undværes. Bare en lille sjat er det, der gør hele forskellen og som runder skovbærgrødens smag af på den fineste vis.