-
Link kopieret
Tundeller med rodfrugtfritter & chilimayo
Disse lækre tundeller serverer jeg med rodfrugtfritter og (verdens bedste, hvis jeg selv skal sige det) chilimayo.
Frikadeller af dåsetun lyder måske ikke som det mest mundvandsvækkende måltid, men jeg lover jer: De er så gode.

Hovedret til 4 personer
Forberedelse 25 min /I alt 55 min
INGREDIENSER
Tundeller
- 2 dåser tun (i olie eller vand)
- 2 æg
- 1 dl finvalsede havregryn
- salt og friskkværnet peber
- 3 forårsløg
Rodfrugtfritter
- 1 kg blandede rodfrugter (f.eks. rødbeder, persillerødder og gulerødder)
- 2 spsk. olivenolie
- salt
Chilimayo
- 1 fed hvidløg
- 1 dl god mayonnaise
- 1 spsk. tomatpuré
- 1 tsk. hvidvinseddike
- 1 tsk. tørrede chiliflager
- salt
Tundeller
Hæld vand eller oile fra tunen. Rør tun, æg, havregryn, salt og peber sammen til en fars. Skær forårsløgene i tynde skiver, og rør dem i farsen.
Rodfrugtfritter
Tænd ovnen på 175°. Skræl rodfrugterne, og skær dem i stave. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir; dryp med olie, og drys med salt. Bag fritterne i ovnen i 30 minutter, til de er møre og sprøde.
Chilimayo
Pil og pres hvidløg, og rør det sammen med mayonnaise, tomatpuré, hvidvinseddike og chiliflager. Smag til med salt, og sæt mayoen på køl indtil servering.
Tundeller med fritter og chilimayo
Tundeller af dåsetun er utrolig nem og herlig budgetmad. Det smager skønt men er super billigt at fremtrylle. Jeg elsker hjemmelavede fiskefrikadeller, men hvis man ikke lige har fersk fisk på lager, kan man nemt lave gode, saftige deller af tun på dåse.
TIP: Prøv også denne nemme opskrift på torsk i fad med fennikel, citron og feta.
Har du friske krydderurter i vindueskarmen, kan du hakke og tilsætte en god håndfuld, og du kan også prøve tilsætte soltørrede tomater, revne grøntsager, eller hvad du lige har på lager.
TIP: Prøv også at servere en hjemmelavet tartarsauce til fiskedellerne.
Prøver du opskriften? Så må du endelig huske at tagge mig på Instagram @emmamartiny eller bruge #MARTINYFOOD. Jeg elsker at få feedback og at følge med i jeres køkkeneksperimenter.