Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Kurv (0)

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Linsedip med feta og peberfrugt

Denne linsedip er både cremet og helt vildt lækker. Og så mætter den godt på grund af indholdet af linser, som tilføjer ekstra protein og fibre.

Dippen minder om haydari, da den indeholder feta og peberfrugt. Men den er lidt mildere i smagen, og så er den både nemmere og hurtigere at bikse sammen.

Linsedip med feta og peberfrugt

Dip til 4 personer
Forberedelse /I alt 5 min

INGREDIENSER
230 g kogte linser (kog dem selv eller køb dem på karton/dåse)
150 g feta
200 g bagte røde peberfrugter på glas
1 fed hvidløg
1 håndfuld persille
1-2 spsk. citronsaft
friskkværnet peber
Dræn de kogte linser i en sigte. Blend linserne sammen med feta, rød peberfrugt, presset hvidløg, persille, citronsaft og friskkværnet peber til en cremet dip. Du kan både bruge en stavblender, blender, minihakker eller foodprocessor.

Smag dippen til, og servér. Den kan fint opbevares flere dag på køl i en lufttæt beholder.

Linsedip med feta og peberfrugt

Opskrift på cremet linsedip

Denne linsedip med feta og peberfrugt er en fantastisk alsidig dip. Dippen er perfekt at servere med snackgrønt som gulerødder, peberfrugt og agurk, men den er også god som smørrelse i en sandwich eller sammen med bagte grøntsager til aftensmaden. Det kan varmt anbefales at lave en stor portion. Linsedippen er nemlig god både til frokost og aftensmad eller til en hurtig snack. Den gør det nemt at snige flere grøntsager indenbords, for de smager så godt dyppet i den cremede dip!

Linsedip med feta og peberfrugt

Opskriften på linsedip minder ret meget om den mellemøstlige dip haydari. Den består af feta og/eller græsk yoghurt, bagte peberfrugter og krydderier, der blendes til en smagfuld og lidt stærk dip. I denne opskrift tilføjes der dog kogte linser til ingredienslisten, og så undlades chilien, hvilket gør dippen mildere og mere familievenlig. Derudover er der også brugt bagte peberfrugter på glas, som gør opskriften meget hurtigere. Vælger du også at bruge kogte linser fra dåse, skal ingredienserne vitterligt bare blendes sammen og smages til, inden der er serveret.  

TIP: De bagte peberfrugter på glas kan fåes hos Lidl eller i mellemøstlige købmænd.