Stegte blommer på pande
Stegte blommer laver jeg har på en pande, hvor de steges i smør. Blommernes eget sukkerindhold gør, at overfladen karamelliserer let, hvilket smager helt fantastisk. De bliver let bløde og dejligt saftige, perfekt til alt fra vaniljeis til yoghurt.
Blommer med vanilje og kardemomme
Blommerne krydrer jeg med vanilje og kardemomme, og fordi jeg elsker blommernes syrlige-sødme, undlader jeg at tilsætte sukker. Det er derfor den perfekte sunde topping til en efterårs morgenskål med yoghurt og granola, der både kan nyde til hverdag eller som en tilføjelse til det hele store morgenbord på en en langsom lørdag som i dag. Med ekstra kaffe på kanden og Mads og monopolet i baggrunden, allerhelst.
De stegte blommer bliver søde, møre og saftige. Her serverer jeg dem med en lækker hjemmelavet kokosyoghurt og et drys granola.