
Ingredienser
Kyllingefad med polenta og tomater
- 1 parteret kylling
- 2 rødløg
- 500 g cherrytomater
- 1 glas blandede oliven
- 150 g fetaost
- 1 spsk. olivenolie
- salt og friskkværnet peber
Polenta
- 250 g majsgryn til polenta, f.eks. fra Urtekram
- 1 knsp. salt
- 1¼ l kogende vand
- 50 g feta
- salt og friskkværnet peber
Til servering
- bredbladet persille
Fremgangsmåde
Polenta
Hæld majsgryn og salt i en gryde med kogende vand, under omrøring. Kog i ca. 15 minutter, til grøden er cremet. Rør smuldret fetaost i, og smag til med salt og peber.
Kyllingefad
Tænd ovnen på 180°. Fordel polentagrøden i bunden af et smurt ovnfast fad, og fordel kyllingestykkerne ovenpå. Pil rødløg, og skær dem i både. Skyl og halvér cherrytomaterne. Fordel rødløg, tomater, oliven og smuldret feta over fadet. Dryp olie over, og krydr godt med salt og peber. Bag fadet i ovnen i ca. 40 minutter, til kyllingekødet er gennemstegt.
Servering
Skyl og hak persillen, og drys den over fadet. Servér straks.
Fad med kylling og polentagrød
Alt i ét fad med kylling er drøn nem og utrolig lækker aftensmad.
Så snart polentagrøden er rørt sammen, samles alle ingredienserne i ét fad, og her skal de blot hygge sig og simre, indtil der er serveret. Den perfekte hverdagsaftensmad!
Efter tilberedning er polentragrøden perfekt cremet, og kyllingen er sprød og saftig. Tomater, løg og oliven giver en skøn smag til retten, og fetaosten smelter en smule ud i grøden, hvilket kun gør retten endnu mere fantastisk.
Alt i et fad med kylling smager fremragende toppet med masser af frisk persille og serveret med letbitter rucolasalat. Og gerne en god rødvin, hvis det er fredag (eller tirsdag… det siger jeg heller ikke noget til) … 😉
TIP: Lav en ekstra portion polenta til sprøde polentafritter eller den lækreste frokostret: polenta med æg og grøntsager
Find flere lækre opskrifter med kyllingekød:
Kyllingefrikadeller med harissa-gulerødder
Kyllingelår med gulerodssalat & hindbær
Rugkernesalat med kylling, ost og vaniljedressing
Uhh hvor ser det bare lækkert ud! 🙂 Du har vel ikke et forslag til, hvad man kan bruge istedet for kylling, hvis man er vegetar? 😀
Hej Cille 🙂 Så ville jeg bare lave en cremet polenta og servere den med bagte grøntsager og måske halloumi 🙂
Tusind tak skal du have! Det vil jeg prøve 🙂
Hvis vi nu ikke er for meget for kylling med skrog kan det så laves med kylling filet – bare med kortere bagetid