-
Link kopieret
Avocado-toast med figner og halloumi
Denne avocado-toast med figner bliver lige en tand mere luksus med den cypriotiske grillost, halloumi. Den tager ingen tid at bikse sammen, men føles til gengæld som den vildeste selvforkælelse!

Måltid til 1 personer
Forberedelse /I alt 10 min
INGREDIENSER
- 2-3 skiver af dit favorit brød (ristet rugbrød er også lækkert!)
- ½ pakke halloumi
- 1 avocado
- salt & friskkværnet peber
- 1 figen
- balsamicoglace
- skovsyrer
Rist brødet på en brødrister. Skær halloumi i skiver, og steg dem gyldne og sprøde på en pande. Mos avocado ud på det ristede brød, og kværn godt med salt og peber over. Top med skiver af figen og halloumi. Dryp med balsamicoglace, pynt med skovsyrer, spis og nyd!

Læs mere: Squash-rösti med halloumi
TIP: Prøv også denne opskrift på brunchæg med bønner og tomater
Alt med halloumi bliver bare straks en tand mere luksus-lækkert. Måske det er grunden til, at den cypriotiske grillost kaldes ”ostens bacon”? Den salte smag tilføjer straks masser af umami til retter, og det løfter sådan en simpel avocadomad til nye højder! I toasten er der også blevet tilføjet friske figner, et dryp balsamico og skovsyrer. 5 minutter tager det at bikse sammen, og toasten føles som den vildeste selvforkælelse. Både på smagsløg og æstetikken!
Læs mere: Dhal på gule ærter med nye kartofler & paneer
Et ekstra bonus ved halloumiosten er, at den har et højt proteinindhold. En avocado-toast er jo i sig selv ikke det mest mættende måltid i verden, men når man topper med skiver af sprødstegt halloumi, er det pludseligt helt lovligt at kalde det et fyldestgørende og ret fornuftigt aftensmåltid.

