Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Arm- og rygtræning

Her finder du en skøn træningsvideo med arm- og rygtræning. Denne træning styrker vores arme og ryg, som er vigtig at passe godt på – særligt hvis du arbejder siddende det meste af dagen. Mange glemmer hvor væsentligt det er, at holde sin ryg stærk. Men det er virkelig essentielt at få bevæget og styrket ryggen, hvis man vil forebygge rygsmerter. Træningen er kort men effektiv og passer til alle niveauer.

Rul din måtte ud og giv dig selv et skud energi. Rigtig god fornøjelse ♥

 

Hvis du ønsker musik til din arm- og rygtræning, kan du lytte til playlisten ovenfor.

 

TIP: Prøv også 6 min core træning eller et opvarmningsflow. Du kan også afslutte din træning med en skøn stræksekvens!


Den perfekte hjemmetræning til arme og ryg

Træningsvideoen her er super til at lave derhjemme, da den kun kræver en måtte. Du bruger din egen kropsvægt i simple øvelser, hvor både begyndere og øvede vil få noget ud af træningen. Det er effektivt på en blid måde, men jeg garanterer, at du hurtigt vil kunne mærke syren og blive udfordret. Den kan også sammensættes med andre videoer til dit eget program.

Husk din arm og rygtræning

Der er mange kvinder, der ofte springer arm og rygtræning over, da de hellere vil træne ben, bagdel og mave. Men det er enormt vigtigt at holde sin ryg sund og stærk gennem bevægelse, så man ikke senere hen kommer til at døje med rygproblemer. Og jeg lover, at armtræningen hjælper på at kunne bære de tunge indkøbsposer uden problemer!