Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Alt i et fad med kylling og polenta

Cremet polentagrød, smagfulde tomater, salte oliven og feta samt saftig kylling med sprødt skind. Kombinationen lyder lækkert, synes I ikke? Dét er den også – et næsten himmelsk match, hvis I spørger mig – og opskriften er ikke bare et hit på grund af smagen, men også fordi, den er super nem at tilberede.

Alt i et fad med kylling og polenta

Hovedret til 4 personer
Forberedelse 25 min /I alt 1 t 20 min
INGREDIENSER

  • Kyllingefad med polenta og tomater

  • 1 parteret kylling
  • 2 rødløg
  • 500 g cherrytomater
  • 1 glas blandede oliven
  • 150 g fetaost
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • Polenta

  • 250 g majsgryn til polenta, f.eks. fra Urtekram
  • 1 knsp. salt
  • 1¼ l kogende vand
  • 50 g feta
  • salt og friskkværnet peber
  • Til servering

  • bredbladet persille
Polenta

Hæld majsgryn og salt i en gryde med kogende vand, under omrøring. Kog i ca. 15 minutter, til grøden er cremet. Rør smuldret fetaost i, og smag til med salt og peber.

Kyllingefad

Tænd ovnen på 180°. Fordel polentagrøden i bunden af et smurt ovnfast fad, og fordel kyllingestykkerne ovenpå. Pil rødløg, og skær dem i både. Skyl og halvér cherrytomaterne. Fordel rødløg, tomater, oliven og smuldret feta over fadet. Dryp olie over, og krydr godt med salt og peber. Bag fadet i ovnen i ca. 40 minutter, til kyllingekødet er gennemstegt.

Servering

Skyl og hak persillen, og drys den over fadet. Servér straks.

Fad med kylling og polentagrød

Alt i ét fad med kylling er drøn nem og utrolig lækker aftensmad. Så snart polentagrøden er rørt sammen, samles alle ingredienserne i ét fad, og her skal de blot hygge sig og simre, indtil der er serveret. Den perfekte hverdagsaftensmad! Efter tilberedning er polentragrøden perfekt cremet, og kyllingen er sprød og saftig. Tomater, løg og oliven giver en skøn smag til retten, og fetaosten smelter en smule ud i grøden, hvilket kun gør retten endnu mere fantastisk. Alt i et fad med kylling smager fremragende toppet med masser af frisk persille og serveret med letbitter rucolasalat. Og gerne en god rødvin, hvis det er fredag (eller tirsdag... det siger jeg heller ikke noget til) ...  ;-)  

TIP: Lav en ekstra portion polenta til sprøde polentafritter eller den lækreste frokostret: polenta med æg og grøntsager

 

Find flere lækre opskrifter med kyllingekød:

Kyllingefrikadeller med harissa-gulerødder Kyllingelår med gulerodssalat & hindbær Rugkernesalat med kylling, ost og vaniljedressing Kyllingefad med grøn fennikelsalat Fyldt kyllingebryst og perlebygsalat